Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snød håbefulde talenter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/08/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


Politiet har anholdt fire mænd på Ibiza og sigtet dem for at have svindlet håbefulde statister for op mod 100.000 euro ved at tilbyde en fals...

Politiet har anholdt fire mænd på Ibiza og sigtet dem for at have svindlet håbefulde statister for op mod 100.000 euro ved at tilbyde en falsk casting-hotlinje til tv-serien Game of Thrones.

 

Femte sæson af tv-serien, som har danske Nikolaj Coster-Waldau i en af hovedrollerne, skal delvist filmes i Sevilla i Sydspanien.

 

Svindlerne havde oprettet en hjemmeside, som kopierede den virkelige HBO-producerede serie. Her stod et telefonnummer, hvor interesserede kunne få oplysninger om, hvordan de kunne blive statister i serien.

 

Opkald blev sat i venteposition i mindst seks minutter, som brugeren måtte betale ti euro for.

 

Få en rolle - gratis!

Det Málaga-baserede produktionsselskab Fresco Film, der reelt står for castingen, havde oprettet en e-mail-adresse (castingjuegodetronos@gmail.com), hvor folk kunne søge om at blive statister - gratis.

 

I løbet af 24 timer kom der 10.000 henvendelser.

 

De kriminelle, som havde base på Ibiza, oprettede den falsk hjemmeside under domænenavnet www.castingjuegodetronos.com.

 

Dyr ventetid

Her bad man interesserede om at ringe på et telefonnummer for at komme i betragtning som statister. Ansøgerne skulle vente i seks minutter, mens blev de intetanende blev faktureret for en overordentlig høj minuttakst.

 

Ved afslutningen af deres vente-opkald fik de en automatisk besked om at oplyse en e-mailadresse, skriver den spanske avis El Mundo rapporteret.

 

Efter at det spanske forbrugerkontor FACUA i begyndelsen af juli blev informeret om bedrageriet, startede jagten på svindlerne.

 

Tirsdag kunne politiet på De Baleariske Øer så anholde fire mænd, som menes at stå bag det skruppelløse telefon-fusk-selskab, der scorede fedt på folks drømme.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.