Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spaniens "fede" julelotteri sagsøgt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 17/12/2014 - 10:48

Kunst & kultur

KULTUR: Handicapforbund vil afskaffe gammel tradition, fordi det udnytter mindreårige til at fremme salg.

Spaniens berømte julelotteri, El Gordo, er kommet under heftig beskydning for at bruge børn til reklame for sit spil.

 

En forening for handicappede har opfordret til at julelotteriet, der hører blandt verdens største, skal suspenderes, fordi det bruger mindreårige for at fremme sit salg.

 

Hvert år den 22. december synger elever fra San Ildefonso folkeskolen i Madrid de vindende numre. Det er en tradition, der går tilbage til forrige århundrede.

 

I strid med loven

Syngeriet sker på TV, og vindernumrene transmitteres direkte på flere radiokanaler.

 

Men nu hævder handikap-foreningen OID, at der er tale om børnearbejde, og de har sagsøgt lotteriet.

 

Foreningen siger, at billeder af børn der sælger billetter på tv, må anses at være i strid med loven.

 

Lad de voksne gøre det

OID kræver at ”El Gordo” bliver suspenderet, til der er fundet en løsning på sagen, og at det statslige lotteri stiller en garanti for, at der ikke bruges mindreårige til at fremme spilleriet.

 

Organisationen foreslår, at det i stedet skal være voksne repræsentanter for handicap-samfund, der trækker vindertallene i TV-showet.

 

For 10 år siden kom der et sagsanlæg mod det nationale blindelotteri ONCE for at bruge kvinder til at fremme salget. Retten afgjorde, at lotteriet ikke kunne bruge kvindelige modeller til at fremme salget af lotterier, fordi det viste et sexistisk billede af kvinder som genstand for skønhed.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.