Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Teenagere på vej i hellig krig

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/08/2014 - 11:52

Krimi og katastrofe


To spanske teenagepiger på 14 og 19 år er blevet anholdt for at planlægge at deltage i jihad-styrker i Irak og Syrien. Det er første gang, s...

To spanske teenagepiger på 14 og 19 år er blevet anholdt for at planlægge at deltage i jihad-styrker i Irak og Syrien. Det er første gang, spansk politi anholder kvinder, der vil deltage i jihad.

 

Anholdelserne skete lørdag i den spanske enklave Melilla ved Beni Enzar-grænseovergangen til Marokko. Den ældste af pigerne, Fauzia Allal Mohamed, ses på billedet herover.

 

Ifølge spansk politi havde de to teenagere planer om at slutte sig til gruppen af tilhængerne af dannelse af en islamisk stat i Irak og Syrien, ISIL. En jihad-gruppe, der har besat flere byer i de to lande.

 

Pigerne skulle tilsluttes en gruppe af andre kampklare fra Marokko og stod over for at blive sendt til Irak eller Syrien af en marokkansk rekrutteringscelle.

 

Efterlyst af forældre

Den 14-årige piges forældre havde efterlyst datterens forsvinden og påpegede, at hun ”ikke havde været sig selv i seneste par uger”, rapporterer El País. Pigen var flyttet fra Melilla til Ceuta, hvor hun et par dage havde boet hos en ældre søster i et af byens fattigste kvarterer

 

- Det er første gang, at politiet tilbageholder kvinder i Spanien, der har planer om at deltage i jihad, siger en politichef til avisen.

 

- Det vigtigste aspekt i disse anholdelser er, at pigerne nu undgår at gå den næsten sikre død i møde, siger talsmanden.

 

Kilder nær efterforskningen siger, at de to piger blev trukket ind i jihad-bevægelse gennem islamiske internet-fora.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.