Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

"Tyrefægtning er ikke dyreplageri"

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 08/10/2012 - 08:48

Kunst & kultur


Selv om vi befinder os i det 21. århundrede, elsker spaniere stadig det blodige opgør mellem mand og tyr i det gule sand i landets tyrefægter...

Selv om vi befinder os i det 21. århundrede, elsker spaniere stadig det blodige opgør mellem mand og tyr i det gule sand i landets tyrefægter-arenaer. 

 

Senatets udvalg for Industri og Turisme afviste torsdag et forslag fra den parlamentariske anti-tyrefægtningsgruppe Entesa, der havde krævet, at den særlige form for tyrefægtning ”El Toro de la Vega” ikke længere anerkendes som ”en turistattraktion eller en del af den spanske kulturarv” .

 

Foreningens næstformand, Jordi Guillot, havde krævet tilbagetrækning af den særlige turistmæssige anerkendelse af de former for tyrefægtning, hvor der ”finder udbredt dyremishandling sted”. Men det er senatets turist-udvalg ikke interesseret i.

 

 

Dør af blodmangel

El Toro de la Vega afholdes i september i forbindelse med byfesten i Tordesillas i Valladolid og betår i, at hundredvis af mænd til hest og til fods jager en enkelt tyr for at give den ”en langsom død på grund af blodmangel fra de mange spyd og lanser, der stikkes ind i tyren under jagten”.

 

 

El Toro de la Vega har været på listen over særlige turistmæssige attraktioner siden 1980 – på trods af en ny forordning fra 2006, der afviser, at ”handlinger, der mishandler dyr eller mennesker” kan komme på listen.

 

Også den særlige form for tyreløb i de nordøstlige egne i Spanien, ”Corre-bous”, hvor der sættes ild til tyrens horn, mens det skrækslagen dyr løber gennem gaderne i et indhegnet område, vinder fortsat indpas hos de spanske myndigheder.

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.