Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uægte børn af tidligere regent? Nu får vi måske svar

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/08/2014 - 11:38

Kendte & kongelige


58-årig catalaner gør krav på Spaniens trone. Alberto Solá Jiménez hævder at være søn af Spaniens tidligere Kong Juan Carlos, og har nu ...

58-årig catalaner gør krav på Spaniens trone. Alberto Solá Jiménez hævder at være søn af Spaniens tidligere Kong Juan Carlos, og har nu anlagt en faderskabssag for Højesteret.

 

Det skriver Europa Press.

 

Alberto Solá Jiménez, der er opvokset hos catalanske adoptivforældre, blev født i 1956. Han hævder, at Spaniens netop abdicerede regent havde en affære med hans mor, Anna María Bach Ramon, 20 år inden Juan Carlos blev indsat som Spaniens konge.

 

Spaniens afgående kongepar, Juan Carlos og daværende græske prinsesse Sofia Sofia, traf hinanden i 1954 på et luksus-krydstogt for 110 unge fra europæiske kongehuse. De blev forlovet og gift i Athen den 14. maj 1962.

 

Forundersøgelses-dommeren i Madrid har bøjet sig for et krav fra Albertos advokat, der understreger, at kongens diplomatiske immunitet alene vedrører hans liv og pligter som regerende monark og ikke som civil. Solás advokat argumenterer altså, at monarken ikke var beskyttet af immunitet på det tidspunkt, hvor hans klient blev til.

 

Anna María Bach Ramón ønskede ikke at beholde barnet, som kom til verden i i Barcelona, og han blev bortadopteret.

 

Nu skal en dommer så tage stilling hvad der skal se i sagen.

 

Dommer afviste Alberto Solas og belgiske Ingrid Sartiaus anmodning i 2012

 

Hæver sagen til Højesteret

Få dage efter at kongen i juli meddelte, at han ville overlade tronen til sin søn, indgav Solá sin klage til retten i Madrid, som nu har besluttet at opgradere sagen og sende den til Højesteret.

 

Det er ikke mere end godt to uger siden – helt præcist den 11. juli - at regeringen godkendte en lovændring om bevarelse af den tidligere spanske monarks immunitet, hvormed civile søgsmål mod ham kun kan tages op og behandles af Højesteret.

 

Solá kræver, at der bliver foretaget en DNA-test for at få fastslået faderskabet.

 

Mere end ét uægte barn?

Og Juan Carlos har altid været berygtet som værende ret dameglad, så det kan måske ikke undre, at Solas ikke er den eneste, der banker på hos 'farmand'. Tidligere har den 48-årige Ingrid Saritau eksempelvis hævdet, at hun er datter af Juan Carlos. Ingrids mor har bekræftet, at hun har haft et forhold til eksmonarken.

 

Alberto Sola Jimenez og Ingrid Saritau har tidligere fået foretaget fælles DNA-tester, der viser, at der er hele 91 procents sandsynlighed for at, de har en forældre til fælles.

 

Deres faderskabssager er hidtil blevet afvist under henvisning til kongens immunitet, men nu gør de altså et nyt forsøg.

 

Solá har angiveligt selv fået foretaget DNA-test, der skulle have vist, at der er 99,99 procents sandsynlighed for, at kongen er hans far, skriver Thinkspain.Hvordan han har kunnet bevise det uden Don Juans DNA-profil virker dog som lidt af en gåde.

 

Selv om sagen nu er indleveret til Højesteret, er det fortsat ikke sikkert, at dommerne vil acceptere det, og kræve en DNA-test fra Juan Carlos.

 

Hvis det sker, og hvis det viser sig, at den afgåede konge er far til den 58-årige catalaner, kan det få omfattende konsekvenser for det spanske monarki og den nuværende konge, eftersom Alberto er ældre end Felipe VI.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.