Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Belgier kvæstet i hjernedød udfordring

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 27/08/2014 - 11:25

Sundhed & sygdom


Belgisk mand er blevet kvæstet, efter at han fik sin pilot-ven til at tømme et brandslukningsfly i hovedet på sig som en del af en mislykket ...

Belgisk mand er blevet kvæstet, efter at han fik sin pilot-ven til at tømme et brandslukningsfly i hovedet på sig som en del af en mislykket isspands-udfordring.

 

Den 51-årige mand blev hastet til hospitalet kort efter eksperimentet, der blev udført ved flyvepladsen Empuriabrava i det nordlige Catalonien.

 

- De havde arrangeret at gøre det som en del af isspands-udfordrings-dillen med henblik på at rejse penge til ALS, siger Rolf Kuratle, leder af Skydive Empuriabrava, til The Local.

 

Amytrophic lateral sklerose (ALS), er en neurodegenerativ sygdom, der forårsager muskel atrofi, talevanskeligheder og vejrtrækningsproblemer.

 

- Piloten fløj et brandbekæmpelsesfly; den slags der bruges til at slukke skovbrande, og dumpede hele lasten på sin ven. De fejlberegnede naturligvis, hvor meget vand der egentlig var, siger han.

 

Selv om de første meldinger lød på, at manden var kommet alvorligt til skade, fortæller Kuratle, at han vovehalsen er ved at komme sig på hospitalet i Girona og ikke har lidt nogen indre kvæstelser.

 

De kendte er med

 

Tusindvis af mennesker over hele verden, herunder mange berømtheder, der har deltaget i udfordringen, efter den tidligere baseball-stjerne Pete Frates satte gang i trenden med en video, der hurtigt blev viral. 

 

27-årige Frates lider selv af ALS. Efterhånden som flere og flere mennesker har oploadet YouTube-videoer af sig selv blive gennemblødt af spandevis af isvand, har den amerikanske ALS-forening oplevet en ottedobling i donationer i forhold til for et år siden. 

 

Et hav af kendisser er også hoppet med på den iskolde trend. Blandt andre Bill Gates og Tom Cruise.

 

Se med her:

Gået galt mange gange

Belgieren er dog langt fra den eneste, der er kommet til skade i udfordrings-legen.

 

Se med her:

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.