Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: Weekenden og næste uge

Skrevet af , lør, 12/07/2014 - 00:05

Vejr og natur


Varmen kommer, så glæd dig over de kølige sommerdage, der endnu er tilbage. I løbet af næste uge stiger temperaturen et par grader, så den...

Varmen kommer, så glæd dig over de kølige sommerdage, der endnu er tilbage. I løbet af næste uge stiger temperaturen et par grader, så den flere steder når op over 30 grader.

 

Costa del Sol får efterhånden varmere vejr i weekenden. I løbet af den næste uge kravler termometret et par streger grader op, så vi næste weekend nærmer os de 35 grader. I dag og i morgen ret svag vind fra øst, letskyet og mellem 22 og 30 grader. Fra mandag bliver det klart vejr, og ellers uforandret med en svag vind fra østlig retning. Sidst på ugen vender vinden om i vest, og det bliver varmere, lørdag og søndag 34 grader.

 

Costa Blanca får en weekend med sol, svag til let vind og mellem 21 og 27 grader. Mandag bliver det vindstille, men tirsdag vender vinden i nordøst, og det bliver en smule mere blæsende. Temperaturenen stiger efterhånden til mellem 24 og 30 grader, sidst på ugen op til 32 grader.

 

Costa Brava får i dag endnu ret skyet vejr, og der kan komme byger, men så klarer det op. I dag mellem 19 og 20 grader, men i morgen letskyet og op til 21 grader. Næste uge gradvist varmere og efterhånden en del sol, sidst på ugen op til 24 grader, svag vind, tørt og solrigt.

 

Balearernes weekend bliver solrig med stigende temperaturer. I dag solrigt og mellem 21 og 26 grader med svag vind fra skiftende retning. I morgen bliver det en smule varmere og fortsat solrigt, og sådan ser det ud for resten af ugen, når temperaturen frem til næste weekend stiger til mellem 23 og 30 grader.

 

De Kanariske Øer får solrigt, tørt og ret vindstille vejr med temperaturer på mellem 20 og 24 grader.

 

Vejret, lørdag kl. 15:00

 

Vejret, søndag kl. 14:00

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.