Andalusien rundt

Andalusien inviterer på et utal af oplevelser

Hvad har Andalusien egentlig har at byde på? Den sydspanske region har så mange udflugtsmål og så mange naturområder, at det kan være svært at vælge, hvor man skal tage hen og vide, hvad der venter forude.
Det dilemma giver vi nu svaret på ved at anbefale fire spændende udflugtsmål.

 

Parque Doñana
Parque Nacional de Doñana er Sydeuropas største naturområde med et samlet areal på 53.709 hektarer. Området ligger i de tre provinsen Huelva, Sevilla og Cádiz og har siden 1994 været anerkendt af Unesco som bevaringsværdig for menneskeheden.

 

Naturreservatet har forskellige økosystemer. Der findes marsk, sandduner, græsmarker, skovområder, ligesom der ligger moser på begge sider af floden Guadalquivir, der bugter sig gennem naturreservatet som en slange.
Vegetationen skifter også fra sted til sted. Parken har fyrreskove , korkege og vildnis, specielt i området tættest ved Atlanterhavet, hvor der også er store strækninger med sandduner.

 

Den rige fauna er lige så kendetegnende ved Parque Doñana, da området er mellemstation for over en halv million trækfugle, som hvert år flyver syd eller nordpå.
Reservatet er først og fremmest kendt for den iberiske linse, Europas mest truede dyreart med under 50 eksemplarer tilbag, men der findes også andre dyr og fugle, som er i fare for at forsvinde. Det gælder bl.a. kongeørne og den iberiske ræv, der vil uddø. hvis ikke de får bedre vilkår.

 

Det andalusiske miljøministerium, som er ansvarlig for naturparken, står bag flere projekter, som har til formål at redde de truede dyrearter. Biologer bruger et forskercenter i Sanlucar de Barremeda til at overvåge bestanden af linser og forsøger at øge bestanden ved hjælp af befrugtningsprojekter. Det har hidtil forhindret at den iberiske linse er gået helt tabt, men der er stadigvæk lang vej tilbage for at give denne dyreart en sikker fremtid.

 

Parque Doñana er et fredet naturområde, som udelukkende kan besøges ved henvendelse til et af de seks centre, der tager sig af besøgende. Der gives udelukkende dispensation ved pilgrimsfærden Romeria del Rocio, der samler over en million mennesker i Almonte. (Huelva-provinsen) ved pinsetid. Deltagerne må ved den lejlighed gerne køre gennem naturområdet under opsyn.

 

Læs mere på hjemmesiden:
http://reddeparquesnacionales.mma.es/parques/donana/index.htm

 

Dansende heste
Den andalusiske rideskole (Fundación Real Escuela Andaluza del Arte Equestre) er Spaniens førende rideskole med opvisning af dresserede fuldblodsheste og er en af de bedste grunde til at besøge sherrybyen Jerez de la Frontera i Cádiz provinsen.

Den forhenværende tyrefægter Álvaro Domecq Romero besluttede i 1975 at starte denne rideskole, som siden da har været en af Jerez de la Frontera’s vigtigste turistattraktioner.
Rideskolen ligger i paladsbygningen Palacio Duque de Abrantes og har foruden det berømte show et museum med hestevogne og kareter, en permanent udstilling af udstyr til heste (seletøj, beslag, sadler, m.m.) og en veterinærklinik.

Opvisningen med dresserede fuldblodsheste (”Cómo bailan los caballos andaluces”) finder sted hver tirsdag og torsdag kl. 12:00 og kan kombineres med en rundvisning i staldene og rideskolens museum.

 

Læs mere på hjemmesiden:
http://www.realescuela.org/

 

I poetens fodspor
Federico García Lorca var en af Spaniens vigtigste poeter og teaterforfattere i forrige århundrede. Han blev henrettet af fascisterne den 19. august 1936 for sit medlemskab af folkefronten og sin homoseksualitet, men minderne om den spanske poet er bevaret for eftertiden.
Man kan tage til Granada provinsen og gå i Federico Garcia Lorca’s fodspor ved at besøge de fem steder, der markerede livet og forfatterskabet for den universelle poet.

Ruten omfatter følgende steder:
García Lorca's fødehjem (Museo Casa Natal de Federico García Lorca) i Fuente Varqueros. Byen ligger lidt uden for Granada.
Hans hjem i ungdomsårene Casa-Museo de Federico Garcia Lorca i Valderubio
Familiens sommerresidens ved Huerta de San Vicente.Her skrev han flere af sine mest kendte værker og digte.
Parque García Lorca ved Alfazar. I parken blev Federico García Lorca henrettet.
Besøg det etnografiske museum i Viznar, som har en permanent udstilling til minde om Federico García Lorca.

Ruten kan enten ske på egen hånd eller man kan benytte den bustur, som turistrådet i Granada arrangerer hver lørdag og søndag. Turen koster 40 € pr. person og har flersprogede guider, der fortæller Federico García Lorca’s livshistorie undervejs.
Information og tilmelding. 902 380 048
www.vistatravel.es

Læs mere på hjemmesiden:
http://www.turgranada.es/Lorca/Lorcadetalle.php?id_seccion=716&id_idioma=2

 

Monumenternes by
Ronda (Málaga provinsen) er en af Spaniens mest velholdte monumentale byer. Den ligger i naturområdet Sierra de las Nieves og er kendt for broen over slugten El Tajo, der forbinder det nye med det gamle kvarter.
Den monumentale del af Ronda har en lang række bygninger og bygningsværker, der alle er værd at besøge. Sognekirken Santa María la Mayor går tilbage til det 14. århundrede og har flere forskellige, arkitektoniske stilarter (maurerne, gotiske, renæssancen)
På samme plads findes rådhuset, indrettet i et tidligere militærkvarter fra det 17. århundrede, og klosteret La Merced.

Ronda er også kendt for sin tyrefægterarena, der er en af Spaniens ældste og mest velholdte. Den blev indviet i 1785 og har siden 1954 været vært for de såkaldte ”corridas goyescas”, hvor tyrefægterne optræder iført dragter fra goya-perioden (1746 – 1826).

 

Syv museer og tematiske samlinger gør en udflugt til Ronda endnu mere interessant:
Museo Lara (tematisk samling med over 5.000 objekter)
Museo de Caza (jægermuseum)
Museo Peinado (museum med værker af den lokale kunstmaler Joaquín Peinado)
Museo Municipal (byhistorisk museum)
Museo del Bandolero (museum om landevejsrøvere)
Museo Taurino (tyrefægtermuseum)

 

Læs mere på hjemmesiden.
http://www.turismoderonda.es/catalogo/eng/monumentos.htm
 

Se flere nyheder i temaet
Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software