Billigere at leje feriebolig til sommer

Priserne falder over alt på boligmarkedet. Efter at priserne på ejerboliger er styrtdykket med op til 30% i løbet af det seneste år, er huslejen nu også på vej ned.
 

 

30% billigere at leje feriebolig

Der kan være helt op til 30% af spare på at leje en feriebolig til sommer. Det bekræfter repræsentanter for de største udlejningsbureauer på Costa del Sol.

Hovedparten af de ferieboliger, der lejes ud i sommersæsonen, findes på det sorte marked og kan det være svært at føre statistik over prisudviklingen.

 

Udlejningsbranchen skønner at der er omkring 25.000 tomme boliger, som venter på at blive lejet ud her til sommer. Og det er det største antal nogen sinde.

- Udlejerne er desperate. Mange har kalkuleret med en ekstraindtægt til sommer på et par tusind euro, og det kan i år være svært at nå, siger en repræsentant for ejendomsmæglerfirmaet Mendoza i Fuengirola.

En typisk ferielejlighed i turistområderne på Costa del Sol koster til sommer mellem 800 og 1.200€ for 14 dage, og det er betydelige mindre end forrige år.

 

Mange tomme boliger

Der er størst efterspørgsel efter 1 og 2 værelses lejligheder i gå-afstand fra stranden.

Udlejningsfirmaet Costa Sur Inmuebles bekræfter at hovedparten af ferieboligerne endnu ikke er lejet ud, selv om der kun er 14 dage tilbage til at højsæsonen starter.

 

- Folk går efter det billigste, og det må helst ikke koster over 1000€ for to ugers ferie, siger udlejningschefen for Torre de la Roca i Torremolinos.

Her er del lejet ud i august, men juni og juli er elendig med en belægning på 25%, oplyser firmaet.

 

Holder kortere sommerferie

Men der er også andre årsager til, at der står mange tomme ferieboliger. Sommerferien er blevet kortere. I stedet for at holde en måneds ferie, som var normalt for nogle år siden, vælger mange familier at skære ned på feriebudgettet og i stedet nøjes med en uge eller to.

- De familier, der tidligere holdt en måneds ferie, nøjes i dag med 14 dage. Og de, der før havde 14 dages ferie, tager nu bare en uge, siger en repræsentant for firmaet Carihuela Costa.

Belægningen var sidste år på 73% i juli og 81% i august og eksperterne vurderer at der i år kan komme et fald på helt op til 10% i udlejningen af sommerboliger.

 

 

 

Se flere nyheder i temaet