Frygt for ETA´s bombeterror i Sydspanien

 
Frygt for nye terrorgrupper i Sydspanien får nu den andalusiske regering til at se nærmere på ETA´s aktioner på Costa del Sol.
 

Regeringens underdelegeret i Andalusien, Juan José López Garzón, ankom i går til det bombetruede område ved hotel Tryp i Gualdalmar, hvor et tusind turister tidligere på dagen var blevet evakueret efter nye bombetrusler fra den baskiske undergrundsorganisation ETA.
 

«Vi opretholder de advarsler, der blev udsendt i forbindelse med truslerne om nye attentater i Málaga provinsen», oplyste López Garzón til dagbladet El Sur.

Regeringskilder er overbevist om, at der er en forbindelse mellem den søndagens bombetrusler og bombeattentatet den 29. juli, hvor der skete en mindre bombeeksplosion ved hotel Sol Aloha Puerto i La Carihuela i Torremolinos.
 

Ingen mennesker kom noget til og der skete kun begrænsede materielle skader.
 


Afviser oprettelse af nye kommandogrupper

På trods af sammenfaldet mellem sommerens bombeattentater på Costa del Sol, tror politiet ikek at ETA har oprettet en særlig kommendogruppe i Màlaga provinsen.
 

Det er heller ikke særligt sandsynligt at bomberne blev placeret samtidig med bomben i Torremolinos for 19 dage siden – selv om de er af samme type. Der er ganske enkelt gået for lang tid mellem de to aktioner, mener terroreksperter. Men derfra og så til at antage, at ETA igen er aktiv i Sydspanien, er ikke holdbart.
 

«Der er endnu ikke tilstrækkeligt med beviser på, at ETA har oprettet nye kommandogrupper i den sydlige del af landet.
 

Men det er klart at vi nu må undersøge sagen og vurdere de seneste oplysninger om søndagens bombetrusler», siger regeringens underdelegeret i Andalusien.
 

Bombeeksplosioner i Málaga søndag eftermiddag var de sjette og syvende i Spanien, siden ETA den 20. juli gennemførte tre mindre bombeattentater mod turistmål i Cantabien i den nordlige del af landet.

Heller ikke her skete der personskader.
 


Baskiske turister flygter

«jeg holder sommerferie på Costa del Sol for at slippe for ETA´s terror i Baskerlandet. Nu kan jeg heller ikke være her», sådan sagde en af de turister fra Nordspanien, der i går blev evakueret fra stranden i Guadalmar.
 

Men også andre dele af den spanske Middelhavskyst har været ramt af bombetrusler og terror.
 

Med søndagens bombeanslag er der siden 1979 gennemført 23 attentatforsøg på Costa del Sol. De mest udsatte områder er Marbella, Fuengirola, Torremolinos og nu også Benalmádena.

En person har foreløbig mistet livet. Det skete under et blodigt bilbombeatttentat for otte år siden i Màlaga, hvor den konservative lokalpolitiker José María Martín Carpena blev dræbt, da han skulle til at starte sin bil.

 
 
 
 
Se flere nyheder i temaet