Krig, kærlighed og kulturmøde – spaniolerne i Danmark i 1808

De brændte Koldinghus af og blev ophav til nationens brune øjne.

Så meget kender de fleste danskere til de spanske tropper, der i 1808 var udstationeret i Danmark af kejser Napoleon.
 

 

Af Henning Petersen, koordinator for Spaniolerprojektet, museumslektor Holbæk Museum og Stenhus Gymnasium

Spaniolerne brændte Koldinghus af og blev ophav til nationens brune øjne. Så meget kender de fleste danskere til de spanske tropper, der i 1808 var udstationeret i Danmark af kejser Napoleon.

I folkemunde blev de kaldt spaniolerne.

De var her i et halvt års tid som hjælpetropper og man fortalte historier om dem i flere generationer efter. Det havde været et kulturmøde af dimensioner. 15.000 spaniere blev indlogeret i provinsens småbyer og i danske hjem. Aldrig før havde almindelige danskere huset så eksotiske udlændinge.

 

Møde med den sydeuropæiske kulturarv

Deres udseende, madvaner og guitarspil blev studeret af tusinder af nysgerrige øjne. Deres knive tog man sig i agt for, men deres spilopper og deres hede blod fortalte man gerne om, hvis man da ikke var blevet stum af forargelse. For der klæbede noget frivolt og oprørsk over historierne om spaniolerene.

Der var også deres særprægede måde at være fortrolige med danskerne på. Hele tiden skulle de dele hemmeligheder på trods af sprogvanskelighederne. De havde også en vane med at uddele knus og kys – og ikke kun til de unge piger. Og så var der støjniveauet. Mange danske børn, der oplevede spaniolerne, syntes at der blev meget stille, da de pludselig var væk igen.

 

En besynderlig besættelsesmagt

Selvom de rykkede ind som allierede af den danske konge, fungerede de på mange måder som en besættelsesmagt fra Napoleons side. Det var også sådan, at de selv opfattede det. På det overordnede politiske plan gik det helt galt. De spanske tropper blev involveret i hjemlandets opstand mod Napoleon og de fleste flygtede tilbage til Spanien. De øvrige blev afvæbnet og udleveret som krigsfanger til Frankrig. Det endte i en spansk krigserklæring fra de revolutionære provins-juntaer overfor Napoleons trofaste væbner, den danske konge Frederik VI.

 

Nå, alt ordnede sig senere i relativ mindelighed eller også gik det i glemmebogen. I tiden efter Napoleons nederlag var det heller ikke svært at se de to gamle sø magter – Spanien og Danmark-Norge - som to ofre for Napoleons politiske projekt.

 

Men tilbage stod et væld af historier om spaniolerne. De blev aldrig rigtig en del af den nationale historie. Dertil var historien om de troløse - men populære - allierede alt for kompliceret. Men i familierne og i lokalhistorien dyrkede man minderne om dem. Og de gav næring til en rig litteratur fra 1800-tallets Blicher og H.C. Andersen over bl.a. Morten Korch til vore dages Ib Michael.

Spaniere kunne langt ind i 1900-tallet blive forundrede over, at danskere modtog dem som gamle bekendte og syntes at der var et mystisk slægtsbånd med dem.

 

(I Spanien har senest Arturo Pérez-Reverte haft fat i historien med La sombra del águila.)

Den folkelige historie havde bidt mærke i noget helt andet end det politiske rod. Den byggede på en bemærkelsesværdig sympati for de ... kjære fremmede ..., som en fynsk skolelærer skrev - de stakkels kuldskære folk langt hjemmefra. I den gryende nationalismes tid blev historier om de fyrige og larmende spaniolere nærmest brugt som et omvendt spejlbillede af danskerne, der var med til at definere vores nationalkarakterer som eftertænksom, stilfærdig og melankolsk.

 

I romantikkens ånd var det heller ikke svært at omforme de mindre heldige historier om gravide bondepiger til drømmerier om den store umulige kærlighed mellem to temperamenter. Mellem syd og nord og elskende hjerter, der blev revet fra hinanden af krigens grusomhed. Både Blicher og H.C.Andersen romantiserede sig til, at netop mødet mellem syd og nord kunne skabe noget mere komplet og lykkeligt.

 

Spaniolerne i kilderne

Spaniolerne havde hverken vist sig som allierede, besættelsesmagt eller rigtige fjender. De var Napoleons skakbrikker, der var blevet anbragt i Danmark.

Deres breve og beretninger viser kun tilfredshed med opholdet i det fjerne Danmark. ’Tiden gik med baller, parader og banketter’, skrev en spansk kaptajn i Roskilde. Der var god tid i sommeren 1808 efter at Napoleons planlagte angreb på Sverige var aflyst. Intet under, hvis de kønne piger tiltrak sig soldaternes opmærksomhed. Samtidens kilder taler dog ikke meget om det. De fortæller mere, hvordan de legede med børnene, spillede bold med de store drenge - og gav en hånd med, hvor de var indkvarterede.

 

Det var først til allersidst, at krigen vendte tilbage. Da Napoleon førte krigen ind i Spanien, udbrød der oprør imod ham – og spaniolerne i det fjerne Danmark reagerede på samme måde som de øvrige spaniere.

De eneste krigshandlinger på dansk grund knyttet til spaniolerne foregik under den dramatiske evakuering af de spanske tropper, hvor de bemægtigede sig en række havne og beslaglagde danske skibe.

Siden har historieskrivningen bevæget sig i flere retninger. Overfor danskerne havde ’spaniolerne’ opført sig som troløse allierede. De reddede deres omdømme i kraft af charmen og de mange minder om dem, der i 1800-tallets løb voksede til udbredte folkelige vandrehistorier. Især dem om de brunøjede børn med et livligt temperament og sans for guitarspil. De varige virkninger var i småtingsafdelingen, som den at have vist danskerne, hvordan man tilberedte en grøn salat.

 

Helt anderledes gik det i Spanien, hvor episoden blev genstand for militær honnør for de hjemvendte soldater, der i en skæbnesvanger tid var lokket bort fra Fædrelandet af Europas Tyran. Over hver tiende spanske soldat stod i Danmark i 1808. Deres evakuering tværs over et franskbesat Europa, og hvordan det lykkedes størstedelen af dem at melde sig i Spanien er en af de populære detaljer fra den blodige Uafhængighedskrig 1808-1814. I Spanien blev historien om Ekspeditionen til Danmark 1807-08 en historie for militærhistorikere og de strategisk interesserede.

Udenfor disse to grupper blev historien hurtigt glemt. Europas presse var i efteråret 1808 fyldt af beretninger om, hvordan en spansk hær var undsluppet Napoleon i Danmark – og blev sat ind i krigen i Spanien. Men siden skete der jo så meget...

 

Spaniolerprojektet

Siden 2004 har fire danske museer, der hver for sig rummer minder om begivenhederne, arbejdet sammen i ’Spaniolerprojektet’. Det drejer sig om Holbæk og Roskilde Museum samt Museet på Koldinghus og Langelands Museum, udenfor hvis vinduer evakueringen af næsten 10.000 spaniere fandt sted i august 1808.

Projektet har omfattet ny forskning i emnet, og ikke mindst i spanske, franske og engelske arkiver og museer, samt opbygning af en udstilling og forberedelse af publikationer.

 

Udstillingen ’Da spaniolerne kom – et kulturmøde i 1808’

En vandreudstilling, der 1. februar åbnede på Holbæk Museum, fortæller nu en ny historie om begivenhederne i 1808. De lokale anekdoter og militære erindringer bliver her sat ind i en moderne sammenhæng og beskrives som et kulturmøde mellem syd og nord i Europa.

Der vises genstande fra adskillige danske museer og private samlinger samt fra Museo del Ejército i Madrid og fra efterkommerne af den spanske general Romana. Mange af genstandene har aldrig været udstillet før – og det er første gang, at et dansk museum kan vise malerier af den spanske hofmaler Vicente Lopéz. I Danmark er han mest kendt for portrætmaleriet på El Prado-museet af hans lærermester Francisco Goya.

Herudover er der fremstillet en kortfilm, der introducerer historien om kulturmødet og på udstillingen høres soldatersange, hornsignaler og ballader fra tiden.

 

Indtil 24.marts kan udstillingen ses på Holbæk Museum. Fra 29.marts til 1.juni er den på Museet på Koldinghus; 13.juni til 17.august på Langelands Museum og 29.august til 2.november på Roskilde Museum.

 

Hjemmeside, nyhedsbrev, uv-materiale og arrangementer

Spaniolerprojektet har en omfattende hjemmeside:www.spaniolere.dk

Her kan man orientere sig i emnet, orientere sig om kommende arrangementer, se links samt downloade undervisningsmateriale. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev via hjemmesiden. Det udkommer månedligt i 2008.

I foråret 2008 udkommer en forskningsantologi på Skalks forlag Wormianun. Her vil danske og spanske historikere kaste nyt lys over kulturmødets forskellige aspekter.

 

Undervisningsmaterialet retter sig mod at kunne inddrage emnet i fag som spansk, dansk, engelsk historie og billedkunst.

Følg med i de kommende arrangementer via www.spaniolere.dk

 

Ved åbningen af udstillingen på Koldinghus d.29. marts er der bl.a. arrangeret et lysshow, der markerer 200-året for den historiske brand. Gruppen Los voluntarios de Madrid. Dos de mayo deltager.

I maj måned vil der blive afholdt et seminar i København med deltagelse af en række fremtrædende spanske historikere, heriblandt Ramón Tamames. De vil på forskellig måde belyse den historiske betydning af ’Ekspeditionen til Danmark 1807-08’, som den kaldes i de spanske kilder.

 

Spansk presse

Projektet har ikke bare vakt interesse i den danske presse, men også i den spanske, hvor aviser som El heraldo de Aragón, Diario de Mallorca, Público, Deia og El Pais har bragt artikler de seneste uger. D.1.febr. nåede en artikel på El País elektoniske udgave at ligge blandt dagens mest læste og den mest anbefalede: ’Cuando los españoles enseñaron a liar tabaco a los daneses’.

 

Articulo El Pais

 

 

 

 

Se flere nyheder i temaet
Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software