Kystkommuner stemmer konservativt

 

Hvordan ser det politiske billede ud i Málaga provinsen? Det kommer an på, om man taler om det nationale eller regionale valgresultat.
 

PP går frem i alle større kystkommuner

Når det gælder det landsdækkende parlamentsvalg, fik det socialistiske parti flertal i Málaga kommune med 45,7% af stemmerne, mens det konservative parti fik 41,76%.

Men når det gælder det andalusiske regionalvalg, fik PP flest stemmer.

Generelt gælder det, at kystkommunerne har stemt konservativt, mens landkommunerne fortsat støtter det socialistiske parti.

Mest paradoksal er den politiske situation i Mijas og Benalmadena. Begge kommuner har socialistisk flertal i kommunalbestyrelsen, men hovedparten af vælgerne stemmer konservativt. I Mijas og Benalmadena stemte hele 46% af vælgerne på PP, mens kun 41% stemte på PSOE.

 

Massivt flertal i Fuengirola og Torremolinos

I Fuengirola står det konservative parti stærkt. Her har 54% at vælgerne stemt på PP, mod 40% til PSOE.

Torremolinos har PP også fået et markant flertal med 52% af stemmerne mens PSOE får 40,6%.

I Antequera ser det noget anderledes ud. Her fik PSOE 53,51% af stemmerne, mens PP her måtte nøjes med 38,32%. Også i Ronda har PSOE fået flest stemmer, med 48,86%, mod 39,69 til PP.

Til gengæld har det konservative parti fået solidt fodfæste i både Coín og Alhaurin el Grande hvor hovedparten stemte konservativt.

Det er et betydeligt skifte i forhold til for fire år siden, hvor PSOE fik flertal.

 

Legendarisk toppolitiker

Formanden for det andalusiske socialistparti, Manuel Chavez er på vej over i historiebøgerne, som den regionale regeringsleder, der har siddet længst ved magten.

Chavez har nu været formand for den andalusiske regering i 22 år, og er kun overgået af to tidligere autonome regeringsledere: Juan Carlos Rodriquez, som sad 24 år i træk som formand for den regionale regering i Extremadura og Jordi Pujol, der var formand for den catalanske regering i 23 år.

 

 

 

Se flere nyheder i temaet