Ny borgemster i Estepona

Det blev den 31-årige tidligere formand for socialudvalget, David Valadez, der blev ny borgmester i Estepona.

 

Der er lagt op til et kursskifte i den kommunale ledelse i Estepona efter at den kun 31-årige David Valadez forleden blev valgt ind som ny brogmester i den skandaleramte kommune.

Veladez overtager posten efter Antonio Barrientos, der er sigtet i den seneste sag om bestikkelse og returkommissioner på Costa del Sol.

 

Kommer fra PSOE´s kritiske fløj

David Valadez er uddannet jorunalist fra universitetet i Málaga og tilhører den kritiske del af det andalusiske socialistparti.

Flere iaggttagere mener at det var David Valadez, der lækkede sin mstanke om alvorlige uregelmæssigheder i den lokale forvaltning.

Han var kendt for sin kritik af Antonio Barrientos ekspansionsvenlige politik og har flere gange advaret borgmesteren mod overdreven nybyggeri.

Den 31-årige journalist blev valgt ind takket være stemmerne fra PSOE´s samarbejdspartier PA (Det andlausiske parti), IU (ventrefløjspartiet) og det nye borgerparti Estepona 2007. Der var kun et kommunalbestyrelsesmedlem fra PSOE, der støttede David Valadez´ kandidatur og det var Fransisco Zamorano, der er sigtet i korruptinssagen og midlertidigt suspenderet fra sin post. Samtlige fem konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte imod.

 

Uventet borgemsterkandidat

Eftersom Valadez ikke fik de 13 stemmer, der skal til for at sikre absolut flertal i Esteponas kommunalbestyrelse, blev han valgt ind som repræsentant for det parti, der fik flest stemmer ved sidste kommunevalg.

Det gjorde ikke nogen forskel at den nye borgmester stod opført som nummer seks på PSOE´s valgliste. De øvrige fem er på den ene eller anden under mistanke i sagen om returkommissioner og ulovlige byggetilladelser.

Samtlige oppositionsmedlemmer i kommunalbestyrelsen har kritiseret valget af den nye borgmester.

Formand for det konservative parti PP, Ignacio Mena, siger at valget af den nye socialistiske borgmester ikke sker på retfærdig vis og at PSOE ikke længere har flertal i befolkningen.

 

Socialistpartiets støtteparti, IU, kræver at der bliver nedsat et udvalg, der skal kulegrave ulovlighederne i den kommunale ledelse og – hvis der bliver konstateret nye uregelmæssigheder, vil partiet kræve opløsning af kommunalbestyrelsen og afholdelse af nyvalg.

 

 

 

Se flere nyheder i temaet