Nybyggeri på 60'er niveau

Det bliver det offentlige, der kommer til at sikre nybyggeriet i de næste år. Antallet af nye boliger faldt sidste år med 80%, oplyser aktitektkollegiet i Málaga

 

Ifølge de nye lokalplaner, som ventes at blive vedtaget i løbet af i år, skal 30% af al den jord, der fremover udlægges til nybyggeri, øremærkes til socialt boligbyggeri - de såkaldte VPO-boliger.

15 kommuner har foreløbig godkendt de nye byggevedtægter, hvilket betyder at der indenfor en overskuelig fremtid vil blive opført 3.440 VPO-boliger.

 

100 nye boliger i fire storkommuner
Omfanget af nybyggeri i Málaga provinsen er i dag tilbage på niveauet i 1960'erne.
Det fremgår at tal fra arkitektkollegiet i Málaga, som sidste år godkendte projektbeskrivelse af 3.150 nye boliger.
Det er en fjerdedel af tallet året forinden.

 

Krisen indenfor ejendomsmarkedet er nu dobbelt så slem, som i begyndelsen af halvfemserne. Den gang blev der godkendt 6.000 nye boliger om året, altså næsten dobbelt så mange, som sidste år.

Værst ramt er kommunerne vest for Málaga. I Estepona, Casares, Mijas og Torremolinos var der sidste år projekteret opførelse af små 100 boliger.

 

Også øst for Málaga er der krise i byggeriet. I Velez-Málaga og Rincon de la Victoria er der planlagt opførelse af 200 nye boliger. Det svarer til en nedgang i nybyggeriet på 80% i forhold til forrige år.

 

20.000 usolgte boliger i Málaga
Formanden for sammenslutningen af promotorer i Málaga provinsen, José Prado, siger at markedet er helt brudt sammen. Samtidig med at efterspørgslen er faldet til noget der ligner et nulpunkt, har bankerne lukket for pengekassen.

”Der bliver ikke givet nogen kreditter, og der kan nye investeringer”, siger han.

Der er omkring 20.000 nye tomme boliger i Málaga provinsen og indtil at de bliver solgt, vil der ikke komme gang i nybyggeriet.

Se flere nyheder i temaet