Nye bombeattentater på Costa del Sol

Costa del Sol er på ny rystet af terrortrusler. En anonym person ringede søndag morgen til brandvæsnet i Benalmádena for at advare mod tre bombeeksplosioner
 

Brandvæsnet i Benalmádena modtog søndag formiddag en serie bombetrusler mod udsatte turistmål.

Advarslen kom fra en anonym person, som hævdede at tale på vegne af den baskiske undergrundsorganisation ETA. Han advarede om, at der inden kl. 15 ville eksplodere tre bomer forskellige steder på Costa del Sol.

 

Den første eksploderede kl. 13 på stranden ved hotel Tryp Guadalmar. Området var forinden blevet afspærret og evakueret og der skete kun begrænsede materielle skader.

Den anden bombe sprang kl. 15 i området ved lystbådehavnen Puerto Marina, og den tredje blev afmonteret kort før kl. 17 under en bro ved lufthavnen i Málaga.
 

Politiet valgte af afspærre en fem km. lang strækning på motortrafikvej A-7 og der opstod i løbet af efter middagen op mod 20 km. begge retninger. Bomben viste sig at være placeret på tilkørselsvejen MA-21, der forbinder M-340 med A-7. Heller ikke her skete der omfattede skader.
 


Málagas borgmester opfordrer til ro

Den nye serie af bombetrusler mod udvalgte turistmål på Costa del Sol finder sted samtidig med byfesten i Málaga, der tiltrækker flere hundrede tusinde besøgende.

- Vi er nødt til at gøre det modsatte af, hvad terroristerne håber, sagde Málagas konservative borgmester Fransisco de la Torre i en udtalelse til pressen. Han opfordrede derfor borgerne til at fortsætte festlighederne og undgå enhver form for panik.

Fredag var lokal helligdag i Málaga og søndag forventes der kraftig hjemrejsetrafik på landevejene.

Også kilder indenfor den andalusiske regering opfordrer borgerne til at forholde sig roligt.

- Beskeden er klar: VI akcepterer ikke nogen form for sabotaje og truslerne kommer ikke til at ramme vores demokratiske velfærdssamfund, hed det i meddelelsen.
 


Turister og badegæster evakueret

Kort efter den anonyme bombetrussel blev tusindvis af badende ved stranden i Torremolinos evakueret.

Ved Hotel Tryo i Guadalmar blev de besøgende noget overrasket over at se et stort opbrud af politibetjente og spængstofeksperter ved hotellet.

Alle badende blev bedt om at forlade stranden omgående.

Ved lystbådehavnen Puerto Marina i Benalmadena blev hen ved et tusind person bedt om at forlade området.

Vidner fortæller at de hørte et kraftig brag, da bomben eksploderede.

Seks bombetrulser mod turistmål i sommer

ETA´s bombetrusler på Costa del Sol er de sjette i Spanien i løbet af sommeren.

Der blev den 29. juli lokaliseret to bomber i henholdsvis Torremolinos og Benalmádena, som heller ikke forårsagede nogen personskader. De øvrige er fundet i Cantabrien.

ETA´s terrortrusler mod spanske turistmål har nu fundet sted i 30 år.

Kilder inden for politiet mener at der er en klar forbindelse mellem søndagens bombetrusler og attentatforsøgene forrige måned.

Der imod er der ikke nogen oplysninger om, hvorvidt politet mistænker at der er oprettet en ny ETA kommandogruppe i Málaga provinsen.
 

Attentaterne sker knap to måneder inden den baskiske regering ventes at afholde en omdiskuteret folkeafstemning om, hvorvidt ETA´s politiske fraktioner skal inddrages i nye forhandlinger om fred i regionen.

 

 

 

 

Se flere nyheder i temaet