Socialistisk valgsejr

Image does not exist anymore or an invalid image

Jose Luis Rodriguez Zapatero kan fortsætte som Spaniens ministerpræsident efter at have vundet gårsdagens parlamentsvalg.

 

Det socialistiske regeringsparti fik 44,55% af stemmerne mens det konservative parti fik 39,53%.

Det giver 169 mandater i kongressen og en fremgang på fire, i forhold til forrige valg.

PP får 154 mandater, en fremgang på seks mandater.

 

Begge partier går frem
Zapatero og hans socialistiske parti, PSOE, er altså gået frem både i stemmeandel og i antal deputerede i parlamentet. Partiet står fortsat stærkt i den nordøstlige del af landet og i Andalusien, hvor det blev til et fornyet absolut flertal til den socialistiske regeringsleder Manuel Chavez.

Men det blev også til en sejr for det borgerlige oppositionsparti, Partido Popular, der har vundet mere end PSOE, både når det gælder stemmeandel og i antal deputerede. Men det lykkedes altså ikke partiet at vippe Zapatero af pinden, sådan som oppositionsleder Mariano Rajoy havde håbet.

 

Nationalistiske partier bevarer indflydelse

Trods sejren og fremgangen opnår Zapatero ikke det rene PSOE-flertal, som tegnede sig i de første prognoser efter valgstedernes lukning.

Partilederen skal derfor også i den kommende regeringsperiode samarbejde med regional-nationalistiske partier som det catalanske CiU og det baskiske PNV, der til sammen står til at få 16 medlemmer af parlamentet.

Det landsdækkende forenede venstreparti IU svækkes, og står til at miste to ud af sine hidtil fem deputerede og har dermed fået sin politiske indflydelse yderligere reduceret.

Men det er de mange regionale og nationalistiske partier i Spaniens regioner, der er valgets tabere. Værst går det ud over det republikanske venstreparti i Catalonien, ERC, der mister fem af de otte pladser, partiet havde før valget.

Netop PSOEs parlamentariske afhængighed af de regionale partier har efter de konservatives mening givet så stort spillerum for regional autonomi, at det er en trussel mod den spanske stats enhed. For selv om de regionale partier blev svækket, er deres parlamentariske indflydelse bevaret, og de vil dermed også fremover komme til at spille en rolle i spansk politik.

 

ETA-attentat fik begrænset indflydelse

Der var til det sidste spænding om udfaldet af parlamentsvalget. Drabet på det socialistiske byrådsmedlem Isaías Carrasco, som fredag blev ramt af skud nær sit hus i Mondragón nær San Sebastián, kunne have ændret valgets gang, sådan som det skete ved det forrige parlamentsvalg i 2004.

Efter attentatet, som skete fredag eftermiddag, blev valgkampen indstillet.

Der er ingen tvivl om, at det er ETA der står bag og dermed er der tale om det første ETA-drab i Spanien, siden bombeattentatet mod lufthavnen i Madrid i december 2006. Dengang mistede to personer livet.

Parlamentsvalget i 2004 blev flænset af et islamisk terrorangreb, som tre dage før valget kostede 191 mennesker livet i Madrid. Dengang mistede det daværende konservative regeringsparti PP en klar føring, fordi partiet alt for længe insisterede på, at ETA stod bag.

Iagttagere vurderer, at terroren denne gang ikke har fået nogen afgørende indflydelse på valgresultatet, selv om det tilsyneladende var ETA's hensigt at sende et politisk signal.

Den dræbte Isaías Carrascos datter opfordrede til en massiv valgdeltagelse for at demonstrere, at demokrati stærkere end terror. Og det er – matematisk set – til fordel for PSOE. Også den dræbtes hustru opfordrede vælgerne til at stemme og var selv blandt de første, der mødte op på valgstedet søndag morgen.

 

Store opgaver fremover

Zapatero ved, at han står over for fire svære år, hvor der er udsigt til en svækket økonomi, galoperende inflation og nye konfrontationer med ETA.
»Jeg ønsker at indlede en etape uden konfrontationer, og jeg søger en aftale om alle statens anliggender«, sagde Zapatero i går aftes til sine jublende tilhængere foran Socialistpartiets hovedkvarter.

Mariano Rajoy, hvis parti oplevede en mindre fremgang, lagde i sin tale ikke op til en ny politisk kurs trods nederlaget. For de konservatives meget aggressive oppositionspolitik og deres forsøg på at gøre den store indvandring til et problem har slået fejl, skriver f.eks. dagbladet El País. Der venter alvorlige interne opgør i den borgerlige lejr, hvilket vil gøre det lettere for Zapatero at regere.

 

 

 

Se flere nyheder i temaet