Væste snevejr i Axarquía i 50 år

En omfattende elafbrydelse betød at godt 1.000 husstande i fem landkommuner i Axarquia har været uden strøm det meste af weekenden.

 

Det har været rigtig koldt i denne weekend – nos nogen koldere end hos andre.

 

Mens nattetemperaturerne i flere bjergkommuner i Málaga provinsen lørdag dykkede et godt stykke ned under frysepunktet, gik strømmen hos 1.200 abonenter i fem små kommuner i Axarquía. Så der var ikke andet at gøre end at pakke sig godt ind og få gang i pejsen.

 

Strømafbrydelse sent lørdag aften
Et nedbrud på en transformatorstation i Alhama lørdag aften kl. 22 ramte i første omgang 3.000 abonenter i både Màlaga og Granada provinsen.

 

Strømmen kom dog tilbage hos langt hovedparten ca. 10 minutter senere, undtaget i fem små bjergkommuner i Axarquía, hvor indbyggerne måtte have gang i alle mulige andre opvarmningsformer.

 

Årsagen til elafbrydelsen er formentlig de lave temperaturer i området. Der lå lørdag aften op mod en halv meter sne flere steder i bjergene og temperaturen faldt til -4 grader.

 

 

En halv meter sne
Snevejret startede i den lille landsby Sedella lørdag aften kl. 19.30 hvor der i løbet af få timer faldt 15 cm. Sne.
Byens borgmester måtte bede om udrykning fra nødtjenesten i Màlaga for at få ryddet vejene med sand og salt.

Værst ramt var Canilla de Aceituno og Alcaucín, hvor vi skal mindst 50 år tilbage for at opleve lignende vintervejr. I Alcaucín lå der omkring 20 cm. Sne i gaderne og det er helt usædvanligt.

 

Landevej 335 mellem Torre del Mar og Lola måtte spærres for trafik på strækningen forbi Zafarraya hvor det havde sneet særligt voldsomt.

 

 

 

Se flere nyheder i temaet
Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software