Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

18.700 kilometer kø

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 14/11/2019 - 12:08

Fly & trafik

TRAFIK: Ny undersøgelse af køerne i Málaga viser, at der i dén grad bliver spildt tid! Faktisk har der siden 2015 været spildtid i kø på sammenlagt 471 dage.

Trafikpropper i Málaga-provinsen har siden 2015 skabt i alt 18.700 kilometer svarende til 11.300 timer.

Det viser data om de køer, der er registreret på hovedveje i provinsen i den seneste håndfuld år.

Længden svarer til at rejse 18 gange fra Málaga til Galicien, mens det i timer svarer til 471 døgn i kø. Det skriver Malagahoy.es

Eksperter hævder, at antallet af biler på vejene fungerer som en dog indikator på et områdes økonomiske situation. Med andre ord: jo mere trafik, jo bedre går det. 

Hvis den teori overføres til Málaga-provinsen, er konklusionen, at det er gået rigtigt godt i de seneste fem år. En konklusion, vi kan udlede af officielle data fra Udviklingsministeriet om både daglig gennemsnitlig trafiktæthed kaldet IMD og de akkumulerede køer på provinsens hovedveje.

11.310 kø-timer

Baseret på de data har der i tiden mellem 2015 og 30. september i år været samlet 18.727 kilometer kø fordelt på 7.554 hændelser. Og det kan samlet kostet 11.310 timer, svarende altså til den nævnte 471 dage.

Hvis vi så forestiller os, at én bilist er blevet fanget i samtlige trafikpropper i den nævnte periode, ville det svare til, at han har tilbragt mere end et år og tre måneder i sin bil!

Og der sker virkelig noget over tid. Mens der i 2015 blev registreret 1.620 kilometer kø, var der i 2018 6.078, hvilket repræsenterer en vækst på svimlende 275 procent på bare fire år. Ser vi på timeantallet var det i 2015 på 663 timer, mens det var på 4.396 sidste år. Det svarer til en seksdobling.

Alle veje med undtagelse af MA-20 har fået tættere trafik i år med i gennemsnit 76.413 køretøjer om dagen, hvilket næsten 5.000 flere end sidste år. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.