Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvad nu med min rejse?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/10/2020 - 09:31

Coronavirus Rejser & oplevelser

NY ALARMTILSTAND: Du har allerede booket din flybillet til Spanien om kort tid. Skal alarmtilstanden lave om på det?

Hvis du med din rejse forventer at kunne male byen rød i de små timer, skal du nok aflyse den…

Hvis du derimod har planer om et afslappet liv - måske spille golf, nu hvor højsæsonen er der - kan du langt de fleste steder gennemføre et normalt liv.

Alarmtilstandens eneste formål er jo at få smittetallene ned.

Den omfatter ikke, som den forrige alarmtilstand gjorde i foråret, nogle indrejserestriktioner, så du kan frit rejse ind i landet. Der er heller ikke noget generelt udgangsforbud, hvor alarmtilstanden i foråret kun tillod udgange i bestemte tidsintervaller. Bortset fra, at du skal være hjemme eller på hotellet mellem klokken 23:00 om aftenen og 06:00 om morgenen.

De enkelte regioner kan dog justere dette tidsinterval med +/- 1 time.

Hvis formålet med din rejse er storbyoplevelse, som eksempelvis Madrid eller Barcelona, skal du nok udskyde den til tider, hvor barer og restauranter ikke eksempelvis skal lukke klokken 18:00.

De fleste af Spanien i Dags Amigos ønsker at rejse ned til deres vinter- eller sommerbolig i Spanien, som de gør hvert år. Mange af helbredsmæssige årsager.

I min klumme lørdag “Livet i solen og skyggen” gennemgik jeg alle de spørgsmål, som mange stiller sig selv i forbindelse med at rejse til Spanien, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke nødvendige rejser.

Jeg skrev klummen fredag og således inden, alarmtilstanden blev indført i går aftes.

Men har den givet nogen forskel i at rejse til hjemmet i Spanien?

Det tror jeg ikke, fordi et udgangsforbud om natten sikkert er ok for de fleste under deres daglige liv i Spanien, og hvor hovedparten har deres boliger uden for storbyerne.

I går fik jeg en snak med Pia Carlsson, der er chef for Spanien i Dags sponsor RSB Golf. Hun var så glad. Pia fortalte, at hun netop i efterårsferien have haft mange gæster fra Danmark, og at de alle var vendt tilbage til Danmark og testet negative.

“Vi følte os mere trygge i Spanien”, sagde de.

Om det ny natlige udgangsforbud sagde Pia: “Selvom de lukker ned for natteliv og alt andet efter kl. 23.00, kommer det jo ikke til at vedrøre mine gæster. Tværtimod. Alle mine golfere har nathue på, når klokken er 22…. - De skal jo tidligt op og ud at spille golf.

Som jeg skrev i går, modtager jeg alarmtilstanden og det natlige udgangsforbud med glæde. Der skulle sættes en effektiv stopper for smitteudbredelsen gennem de unge, der ligesom i Danmark, har været lidt for let på tå.

Samtidig har det også vist sig, at efter styringen den 21. juni alene overgik til de enkelte regioner, er alt gået i kage.

Alarmtilstanden giver lys forude.

 

Tilmeld dig TelefonAssistancen her

Kommentarer

Hvordan er man stillet når man ankommer fra Cph og lander i Malaga kl 23:59, vi har lejet en bil fra lufthavnen, men iflg varslet udgangsforbud må vi jo så ikke forlade lufthavnsområdet.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.