Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ugen der gik

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 23/04/2011 - 03:45


Gråd, udlændingerespekt, Gaddafi-elsker, Royalt fodbold-kram og meget mere.

Gråd, udlændingerespekt, Gaddafi-elsker, Royalt fodbold-kram og meget mere.

 

For en gang skyld kan vi danskere i Spanien glæde os over, at vores familie og venner i Danmark har bedre påskevejr end os. Samtidig er vi selvfølgelig kede af, at de voldsomme regnskyl - for en stor del - har ødelagt det katolske Spaniens påsketraditioner.

Læs artiklen: Sevilla græder, hvis du ikke allerede har gjort det...
 

Mange har ligefrem grædt i gaderne over aflysningerne, og selvom det kan være svært at fatte for os med nordbo-rødder, så er det bare at trykke på forståelses-speederen, acceptere og respektere.

 

Hvordan man gør det, gav den spanske Udenrigsminister, Trinidad Jimenez, et kursus i, da hun forrige lørdage fortalte om hendes og regeringens holdning til udlændinge i Spanien. Spanien i Dag var til stede.

- I Spanien er udlændinge velkomne. Baggrunden er nok den, at vi altid har været vant til kulturforskelle i vores land. Det sydlige Spanien er eksempelvis anderledes end det nordlige, så vi har tradition for at forene mennesker i et stort land, sagde Udenrigsministeren.

Læs artiklerne: Tre kvinder værner om danskere i Spanien, og Skat chokerer spansk Udenrigsminister
 

Der kom megen kritik, da Spaniens tidligere konservative regeringschef, José María Aznar, erklærede sig bon-kammerat med Gaddafi og kritiserede Vestens angreb på Libyen. Så blev der en ny sag for åben skærm, hvor vi stakkels almindelige mennesker kunne høre nye ondsindede skænderier mellem de politiske kombattanter.

Læs artiklerne: Bon-kammerat med Gadaffi, og "Gadaffi er en ven af Vesten"
 

Den danske restaurant NOMA er kåret som verdens bedste restaurant. Det er flot, men det spanierne tænder mere på er – forståeligt nok – at Spanien har tre restauranter på top-10-listen. Nemlig placeringerne som nr. to, tre og otte.

De restauranter fortæller vi dig mere om i Spanien i Dag Weekend på næste søndag den 1. maj.

 

Det blev også ugen med 'konge-opgøret,' hvor det lykkedes for Real Madrid at slå ærkerivalen Barcelona. Men da spillerne ankom midt om natten til Madrid for at blive hyldet, blev pokalen 'Copa del Rey' kørt ned af den bus, som de triumferende kom kørende i...

Læs artiklen og se video'en af uheldet: Real Madrid vandt og ødelagde pokal
 

Og så er der vejret: alle taler om det, og nu gør vi noget ved det... Når påskeferien er godt og vel overstået, sender vi solen tilbage til dig!

 

I morgen søndag får du i Spanien i Dag Weekend tip om en naturpark, der på det nærmeste ligger under jetflyenes vinger i Málaga. Ideel til en halvdagsudflugt og så er din vovse velkommen – i snor...

 

Og sidst: skal du ud at køre i weekenden eller på mandag, så vær ekstra forsigtig i påskens hjemrejsetrafik. Alt for mange har allerede mistet livet på vejene.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Torben Wilkenschildt


Får du ikke nyhedsbrevet 'Ugen der gik' med hele ugens nyhedsoversigt, så klik her for at bestille det. Det er helt gratis og du skal kun oplyse din email-adresse.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.