Viceborgmester i dansk fantrøje

PrintPrint Share this
Maria Bravo roser La Peña de Dinamarca

Fest, tak og taknemmelighed. I går aftes blev den danske supporter-klubs optagelse i sammenslutningen af Málaga CF's supporter-klubber fejret i den danske Club Danés i Mijas-Fuengirola.

 

Godt 100 medlemmer og ikke-medlemmer var mødt op til den store dag for La Peña de Dinamarca, hvor optagelsen i 'La Federación de Peñas Malaguistas' blev markeret.

 

Bag anerkendelsen ligger et stort forarbejde for den danske supporter-klub – blandt andet med spanske vedtægter, der skulle leve op til sammenslutningens regler.

 

Gaver med symbolik

Miguel Molino, præsident for sammenslutningen, overrækker plaketten – symbolet på optagelsen – til formanden for La Peña de Dinamarca, Morten Møller.

 

I mellem de to herrer ses Herdis Nysted, der stod for oversættelsen fra både dansk til spansk og omvendt.

 

Miguel Molino udtrykte sin taknemmelighed for La Peña de Dinamarcas støtte til fodboldklubben og roste supporter-klubben for dens gode organisation.

 

Ros for integration

Viceborgmester Mario Bravo flankeret af Morten Møller og spilleren José Casada

 

Mario Bravo var i sit lune hjørne. Han sagde, at kommunalbestyrelsens største opgave selvfølgelig var, at kommunens indbyggere betalte deres skatter. Men dernæst var det også et vigtigt mål, at udlændinge i kommunen ikke skulle føle sig som fremmede, men derimod som 'nye residente'.

 

Mario Bravo roste La Peña de Dinamarca, fordi klubbens aktivitet netop er et flot eksempel på, hvordan en udenlandsk befolkningsgruppe ønsker at integrere sig i det spanske samfund.

 

Tak fra spillerne

Spillerne Pedro Morales og José Casada holdt også begge flotte taler. De udtrykte deres taknemmelighed for danskernes opbakning – ikke blot på tilskuerpladserne på Rosaleda Stadion i Málaga – men også for klubbens generelle arbejde til fordel for klubben.

 

Begge lovede, at de ville gøre alt, hvad de kunne, for at det ville gå Málaga CF bedst muligt.

 

Trøstende bemærkninger i en stund, hvor klubben ligger faretruende nær nedrykningsgrænsen.

 

Flankeret af Pedro Morales og José Casada modtager Morten Møller gaven fra Málaga FC

 

Gaven er den officielle klubtrøje, påtrykt Dinamarca i en flot indramning.

 

Gave til spillerne

La Peña de Dinamarca forærede hver af spillerne et salt & peber-sæt fra Georg Jensen

 

De øvrige gæster – udover viceborgmesteren – blev også iklædt fantrøjer- og caps

 

Spanien i Dag stiller også op i køen af pæne ord, ønsker tillykke og roser La Peña de Dinamarca for den vigtige danske indsats i lokalsamfundet.

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque