

Lokalt stærk og vedvarende nedbør til dele af De Kanariske Øer, mens der også advares om stærk blæst på De Kanariske Øer og i Ebro-dalen.
Dele af Valencia og Catalonien er i alarm fra sen eftermiddag.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På De Kanariske Øer er det skyet eller overskyet med nedbør til øernes højtliggende egne - lokalt tung og vedholdende nedbør til de vestlige og sydlige dele.
Svag nedbør i Melilla, hvilket også er muligt i mere spredt form på Levantens sydkyst.
Tiltagende uklarhed i de nordlige dele af halvøen og på De Baleariske Øer med nedbør i dagens anden halvdel til nordvestkysten, det nordlige Navarra, Pyrenæerne og Menorca uden helt at kunne udelukke Ebro-dalen, Girona og resten af De Baleariske Øer.
I Pyrenæerne kan nedbøren falde som sne helt ned til 800 meter.
Perioder med lavthængende morgenskyer og tåge i de indre områder af halvøens sydøstlige egne og lavtliggende egne i nordøst.
Overvejende letskyet til klart til resten af halvøen, skønt om eftermiddagen tiltagende skydække over den nordlige halvdel.
Faldende dagstemperaturer til meget af den nordlige halvdel af halvøen især i nordøst, mens de stiger i den sydlige del af Levante-området og det vestlige Andalusien.
Nattemperaturerne falder i de indre egne fra nord til syd samt på halvøen sydvestlige del. Svag frost i de nordlige indre egne, i og omkring De Iberiske Randbjerge, men mest intens i og omkring Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Dagens starter noget overskyet himmel, men det klarer op i løbet af formiddagen.
Temperaturerne er uændrede i den østlige tredjedel og faldende i resten. Det betyder 16 til 21 grader og ni til 13 i nat. Vind fra vest i Málaga-bugten og Axarquía-kysten og let vind fra skiftende retninger i resten.
Gran Canaria
Overskyet i perioder med nedbør i syd og vest - lokalt vedvarende og ledsaget af kraftige tordenbyger.
Temperaturer med få eller minimale ændringer på 18 til 24 grader. Vind fra sydvest, som er mest intens i højtliggende egne og på nordvestsiden.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart, men efterhånden med højtliggende skylag i eftermiddag. Tåger eller lavthængende morgenskyer i lavtliggende egne.
Minimumstemperaturer uden ændringer og maksimumtemperaturerne i let opstigning eller uden ændringer. Dermed havner vi på 17 til 20 grader og syv til 11 i nat. Let vestenvind.