Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Terrorister vil generobre Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/08/2014 - 09:46

Krimi og katastrofe Samfund og Politik


Spanske sikkerhedsstyrker har slået alarm: 30 spanske statsborgere er under "uddannelse" i hellig krig i Syrien, hvor de bliver træn...

Spanske sikkerhedsstyrker har slået alarm: 30 spanske statsborgere er under "uddannelse" i hellig krig i Syrien, hvor de bliver trænet i at gennemføre terrorangreb i Spanien.

 

Islamistiske fundamentalister har for nylig truet Spanien i en video. Se den her

 

Frygten for vestlig deltagelse i træning af fundamentalistisk krig er blusset op, efter den 40-årige amerikanske journalist James Foley blev optaget på video, mens han fik skåret halsen over.

 

Britisk efterretningsvæsen menes at have identificeret bødlen som den 23-årige Abdel Majed Abdel Bary. Indtil sidste år boede han i sit hjem i London. Han lagde for nylig et billede op af sig selv på Twitter med et afhugget hoved ved sin side.

 

Ifølge The Times kaldes Abdel for ”Yihad John”, og han taler med tydelig London-accent. Den 23-årige menes at være leder af en gruppe på mindst fire britiske statsborgere i Syrien.

 

Frygter terror i Spanien

Storbritannien frygter, at mange af landets borgere - enten indfødte muslimer eller konvertitter af britisk oprindelse - kan være under uddannelse i hellig krig i Syrien og Irak.

 

Det anslås, at 400 til 500 britiske statsborgere i øjeblikket befinder sig i Syrien og Irak, og at omkring 250 er allerede vendt tilbage til fædrelandet efter endt træning i Islamisk Stat. Men det kan være vand ved siden af situationen i Spanien.

 

Her advarer Indenrigsministeriet nu om, at landet kan have et af de højeste antal fundamentalistiske terrorister i Europa.

 

Alene i løbet af i år har de spanske sikkerhedsstyrker anholdt 31 personer med tilknytning til islamisk krig, rekruttering, islamiske netværk og træning af terrorister in spe.

 

Mange af dem er anholdt i de spanske provinser på den nordafrikanske kyst; Ceuta og Melilla.

 

Det gælder blandt andet anholdelsen for nylig af to teenagepiger på 14 og 19 år; begge spanske statsborgere af marokkansk afstamning. De var begge på vej til islamisk træning sammen med andre muslimske kvinder, da de blev tilbageholdt. Læs mere her

 

Spaniens indenrigsminister, Jorge Fernández Díaz, er nu gået i forhandlinger med imamer og andre ledere af muslimske samfund i Spanien for at mobilisere deres hjælp i kampen mod international terrorisme.

 

Cool at være Yihad

I Storbritannien advares der om en ny trend bland unge mennesker i det muslimske miljø. "Jihad-cool”-trenden præsenterer jihad - hellig krig - til noget cool og sejt, men ledende imamer understreger, at t terror og blodig krig intet har at gøre med islam.

 

Ifølge Koranen er det en synd af begå både mord og selvmord, forsikrer imamer i Storbritannien og Spanien.

 

Selv om spanske myndigheder nu vurderer, at risikoen for at vi huser mange potentielle islamiske terrorister, er det officielle tal dog fortsat langt bagefter Storbritannien.

 

Vil have mauriske Spanien tilbage

Visionen for kalifatet

 

Islamisk Stat, der kæmper for oprettelse af et kalifat, er en gren af Al-Qaedas netværk, og gruppen kæmper for at generobre, hvad de betragter som deres "Hellige Land".

 

Islamisk Stat kræver genindførelse af sharia-lovgivningen i de områder, gruppen opererer i. Det gælder store dele af Irak og Syrien samt et område, der strækker sig mod Kurdistan.

 

Når det gælder Spanien hævder Islamisk Stat, at muslimerne blev forvist fra den jord, der havde været deres i århundreder. Man vil kæmpe for at genvinde de dele af Spanien, der var underlagt det mauriske Al-Andalus-dynasti, som varede fra 711 til 1492.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.