Dansende, fartglade julemænd
Skrevet af Redaktionen, man, 18/12/2017 - 11:14
Turisme
OPLEVELSER: Julestemningen var helt oppe og ringe, da Mallorcas julemænd tog danseskoene på, mens Valencias julemænd kørte motorcykler for velgørenhed.
Hundredevis af glade mennesker i julemandskostumerne havde kridtet danseskoene til at slå sig løs under Palma de Mallorcas julelys.
I Valencia havde 800 fartglade motorcyklister gjort sig klar til at køre juleparade for at samle penge ind til syge børns julegaver.
På Mallorca havde line-dance danseinstruktører tilrettelagt koreografien, som mange hundrede glade borgere deltog i.
Klokken 18 satte instruktørerne, der var klædt som alfer og rensdyr, gang i dansefesten.
Den stod på i to timer, hvor der også blev samtidig samlet ind til Røde Kors.
Line dance-instruktøren Joan Morro styrede hele showet og insisterede på, at alle skulle have plads nok til at kunne danse komfortabelt.
Og for at alle kunne høre musikken tydeligt nok, var der sat højtalere op hele vejen ned ad den store gade med julelys.

Der var god plads mellem folk, men arrangøren havde også sørget for ordentlige rammer (foto: Twitter - @diariomallorca)
Hele gaden blev til et rødt hav af dansende julemænd.
Julemandens julemotorcykler
I Valencia gjaldt det en stor motorcykelparade. Der skulle samles ind til kræftramte børn.
Paraden foregik søndag eftermiddag. Et tidspunkt, hvor der nærmest ikke er trafik på strækningen.
Motorcyklisterne var alle klædt ud i røde julemandskostumer - ligesom danserne på Mallorca.
Nogle af dem havde skæg og hatte på hjelmene, og andre havde bamser og tøjdyr med på turen.
Valencias lokale politi har støttet paraden med tre motorcykler og en bil. I alt kørte 800 med i paraden.
Kan måske også interessere dig
Fitur 2026 runder af med succes
Over 255.000 besøgende og millionindsprøjtning til Madrid.
Armengol hylder den europæiske arv og advarer mod polarisering på Día de la Constitución
På 47-årsdagen for den spanske forfatning brugte formanden for Kongressens presidium, Francina Armengol, sin tale til at advare mod splittelse i samfundet.
Spanien Rundt med Kate & Peter (10)
Velkommen til tiende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Mértola i Portugal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















