Rekordsommer i vente
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 18/07/2018 - 01:00

Samfund og Politik
TURISME: Her til lands har man ikke hørt om Janteloven, så man må gerne tro, man er noget. Spaniens regering satser på endnu en rekordsommer.
Industri- og Turistministeret anslår, at 2,3 procent flere internationale turister kigger forbi Spanien i perioden mellem juli og september. Dermed havner vi et sted i nærheden af 30,4 millioner.
Ministeren Reyes Maroto vil samtidig lancere en plan for at fastholde og styrke Spaniens førerposition inden for turisme.
Spanien er verdens næststørste turistland og bliver kun overgået af Frankrig.
- Vi vil holde turismen på dagsordenen, noget som blev forsømt af den tidligere regering, sagde ministeren ved et pressemøde i sidste uge.
Den nye turismepolitik skal være baseret på bæredygtighed - både økonomisk og miljømæssigt.
Reyes Maroto (tv) ved sin første pressekonference som turistminister flankeret af statssekretæren for turisme, Isabel Oliver
En af de foranstaltninger, som ministeriet allerede har taget i forbindelse med denne strategi, er oprettelse af et netværk af intelligente turistdestinationer, som ser dagens lys i september.
Som et andet punkt vil regeringen forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere inden for turistsektoren, der er tynget af dårlige arbejdsforhold og lavt lønniveau.
Kan måske også interessere dig
Nu foreligger rapporten om strømafbrydelsen den 28. april
Rapporten bekræfter, at en overspænding med multifaktoriel oprindelse var årsagen: ″Der var ikke tilstrækkelig kapacitet til at regulere.″
Danskernes 10 foretrukne rejsemål
Rejsemagasinet Standby.dk har har publiceret en spændende undersøgelse, der tager udgangspunkt i de rejsendes “roaming” på mobiltelefonen.
Følelsesfuld flamenco-fest i den spanske hovedstad
VIDEO: I dag skydes mange dages folkefest i gang.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.