Supermarked på hjul
Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 27/09/2018 - 07:00
 
    Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Spar har rykket teltpælene op ruller lokale lækkerier rundt på Gran Canaria.
De fleste har prøvet at være på indkøb hos den hollandske dagligvaregigant Spar, men på Gran Canaria kommer butikken nu til dig.
Kæden har nemlig lanceret ‘La Spareta’, som er en madvogn, der vil trille rundt på den kanariske ø og servere alt fra frisk frugt til smoothies og gourmetburgere.
Lokale råvarer
I en pressemeddelelse lover Spar, at det mobile køkken vil bringe lokale produkter ud til indbyggerne i hvert et hjørne af Gran Canaria.
Burgerne bliver eksempelvis lavet med kød fra den kanariske gris ‘cochino negro canario’.
- Vi bliver den første supermarkedskæde med en madvogn på øen, siger kilder fra firmaet.
Grønt køkken
Vognen bliver ledsaget af borde, stole og parasoller, som bliver slået op i en nydelig kunstig have, så man kan nyde sin burger i behagelige omgivelser.

Sådan ser det ud, når Spar kommer forbi på fire hjul
Og det er ikke tilfældigt, at Spar har valgt, at La Spareta skal sælge sin produkter i en have - miljø og bæredygtighed står nemlig højt på kædens dagsorden.
Serveringsbakker, glas og tallerkner er lavet af sukkerrør, så det både er let nedbrydeligt og sparer plastik. Derudover vil et hold affaldssorteringsspande følge med madvognen overalt.
I sidste uge var La Spareta på sin jomfrurejse til et arrangement i Agüimes, men hvis Spars ord står til troende, skal den nok komme forbi dig engang, så længe du befinder dig på Gran Canaria.
Kan måske også interessere dig
- Uændret rente i Den Europæiske Centralbank 
 Her får du Christine Lagardes og Luis de Guindos egen redegørelse for beslutningen og de økonomiske udsigter.
- ADVARSEL - ADVARSEL - ADVARSEL 
 Hold fingrene langt væk fra FairCarRent - antageligt en sand røverhistorie med en tidligere dansk OL-håndboldspiller som bagmand.
- En af Spaniens mest farverige festivaler foregår lige nu 
 Kom med til Las Fallas i Valencia.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















