Klage over flyrejsen? Held og lykke!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/12/2014 - 01:00
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Spansk forbrugerorganisation har kåret de ti mest uvenlige flyselskaber - ét selskab er det nærmest umuligt at klage over.
Spansk forbrugerorganisation giver det irske lavprisselskab førstepladsen på en liste, det ikke ligefrem er en ære at toppe.
Reclamador.es er navnet på den forbrugerorganisation, der har undersøgt kundevenligheden hos forskellige flyselvskaber.
Undersøgelsen har koncentreret sig om, hvordan kunderne bliver behandlet, når de ønsker at klage, og her klarer Ryanair sig dårligst.
Det skriver britiske Daily Mail
Besværligt at klage
Organisationen hæfter sig særligt ved, hvor svært det er at klage hos Ryanair. Det kræver håndskrevne dokumenter med en underskrift, der er ledsaget af de rigtige AENA klage-formularer, og identifikation skal vedlægges.
Hvis alt ikke spiller, er det ikke sikkert, du får svar.
Situationen er dog en ganske anden, når du vil købe billetter på Ryanairs hjemmeside. En meget brugervenlig side giver dig hurtigt ekspedition, og billetterne er dine ved hjælp af et par klik med musen.
Spanien er også skidt kørende
Selvfølgelig får det irske selskab mest opmærksomhed, nu hvor det topper listen. Det er de nok glade fo i Spanien.
Både anden og tredje pladsen indtages nemlig af spanske selskaber. Vueling ligger nummer to, mens Iberia tager tredjepladsen.
Danske flyselskaber går sig positivt bemærkede ved ikke at optræde på listen, der viser, hvor benhandlingen af klagende kunder er værst. Her kan du se, hvem der er bedst til at behandle sine kunder dårligt ifølge den spanske forbrugerorganisation:
1. Ryanair
2. Vueling
3. Iberia
4. Air Europa
5. Pullmantur
6. British Airways, Lufthansa, Air France, Finnair, Alitalia
7. Conviasa
8. Aeromexico
9. LAN
10. Cubana
Kan måske også interessere dig
Strategien bag Geelys spanske fremstød
Til bilinteresserede: Interview med salgsdirektøren: ″Geely var i Europa og Spanien længe før de andre kinesiske bilmærker″
Nye klimaafgifter vil gøre ferierejsen markant dyrere
Flyselskaber i fælles opråb til EU: EU-afgift kan tvinge priserne op og ruter i knæ.
Gå ikke glip af historie, musik og flotte uniformer
Skal du forbi hovedstaden, kan du få en ekstra, gratis og ret spektakulær oplevelse.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















