Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: weekenden og næste uge

Skrevet af Kathrine Hesner, lør, 11/10/2014 - 01:00

Vejr og natur


Weekendvejret bliver igen lidt en blandet landhandel. Det kan blive noget overskyet flere steder med lidt regn hist og pist, men i næste uge er...

Weekendvejret bliver igen lidt en blandet landhandel. Det kan blive noget overskyet flere steder med lidt regn hist og pist, men i næste uge er vejrguderne igen i sommerhumør de fleste steder.

 

Málaga og resten af Costa del Sol får fint vejr både i dag og i morgen med en smule skyer, en del solskin og op til 23 grader i dag, søndag noget køligere og kun op til 19 grader. Vejret kommer dog hurtigt på bedre tanker, og allerede mandag stiger den igen til 21, men der kan det så blive noget overskyet. Til gengæld ser resten af ugen rigtig fin ud med masser af sol og mellem 25 og 28 grader. Svag vinde i hele perioden.

 

Valencia og resten af Costa Blanca får lidt overskyet vejr frem til og med mandag, men ganske lunt med mellem 22 og 24 grader, men så får solen rigtig godt fat igen fra tirsdag, hvor det stor set bliver skyfrit resten af ugen. Temperaturerne ligger stabilt på mellem 23 og 26 grader, dog kan den lige komme ned og vende omkring 19 grader tirsdag. Her kommer der heller ikke meget mere end en let brise.

 

Barcelona og resten af Costa Brava får noget af en blandet behandling i den næste uges tid. I dag er der delvist overskyet og omkring 21 grader, men nyd lørdagen, for søndag er der ikke meget at råbe hurra for, da der kommer regn. Dog er det stadig lunt med omkring 22 grader. Men mandag brager solen ned igen og fortsat 22 grader. Så kommer tirsdag med overskyet vejr igen og kun 19 grader. Resten af ugen skulle det dog være nogenlunde fint med sol, et par skyer og 21 til 23 grader. Svag til let vind i hele perioden.

 

Kanarieøerne ser det lidt trist ud i dag med regn, men allerede i morgen kommer solen frem igen, og det holder frem til søndag næste uge. Hele perioden bliver det mellem 23 og 25 grader og svag vind, og søndag er der udsigt til helt op til 28 grader og vindstille.

 

Opholder du dig på Mallorca eller de andre baleareriske øer denne weekend og mandag med, er der udsigt til fint vejr med masser af sol og 23 til 25 grader. Tirsdag kommer der dog en ordentlig regnskylle og et temperatur-drop på adskillige grader - helt ned til 18 grader. Men fra onsdag og resten af ugen ser det dog rigtig fint ud igen med enkelte skyer og mellem 22 og 24 grader. Vind kommer der ikke meget af.

 

Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00

 

 

Vejret i Spanien, søndag klokken 14:00

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.