100 mm. nedbør i Màlaga provinsen
Skrevet af Pia Bruun, man, 15/02/2010 - 23:19

Advarslerne fra Meteorologisk Institut holdt stik.
Advarslerne fra Meteorologisk Institut holdt stik.
Der faldt mandag mere end 100 mm. Nedbør flere steder i Málaga provinsen og der er mere af samme slags på vej.
Floderne er gået over deres bredder og der er sket et stort antal oversvømmelser i lavtliggende områder.
Værst er det gået ud over Estepona, Mijas, og Alhaurin de la Torre. I Marbella og Ojén faldt der 60 mm.
I Mijas er floden Río Fuengirola gået over sine bredder to steder: Ved industrikvarteret La Vega og El Molinos del Viento.
Her er flere bygninger blevet evakueret. Redningsmandskab måtte i går hjælpe en person ud af en bil som var blevet oversvømmet af den hastigt stigende vandstand i floden.
I Màlaga er der melding om mindst 20 oversvømmelser. Kommuneskolen Nuestra Señora de la Luz er lukket p.g.a. Oversvømmelser.
Og så to kommuneskoler i Manilva og Marbella måtte i går evakueres p.g.a oversvømmelser.
I Manilva lukkede skolen p.g.a. strømsvigt, fordi generatoren stod i en meter vand.
Her er der også sket flere jordskred.
I Sabilnillas er en børnehave lukket og Maicandil måtte evakueres da vandet begyndte at trænge ind i bygningen.
To tunneller er lukket efter at floden Río Manila er gået over sine bredder. Det er indkørslen til La Duquesa og A-7 tunnellen ved Sabinillas.
Også tunnellerne ved Puerto Banus og Nueva Andalucia i Marbella var en overgang spærret for trafik.
Urbanización la Cancalada i Estepona var også isoleret fra omverdenen da tilkørselsvejen på et tidspunkt stod under en halv meter vand. Trafikken blev i stedet ledt over La Joya.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.