Fortsat nedgang i væksten
Skrevet af Pia Bruun, tor, 11/02/2010 - 11:13

Det lykkedes ikke for den spanske økonomi at hive sig fri af den byde recession som landet har befundet sig i siden begyndelsen af 2008 - men det ...
Det lykkedes ikke for den spanske økonomi at hive sig fri af den byde recession som landet har befundet sig i siden begyndelsen af 2008 - men det var tæt på.
De seneste tal fra Statistisk Institut viser, at den spanske økonomi i fjerde kvartal 2009 faldt med 0,1%.
Det giver en samlet nedgang for 2009 på minus 3,6%.
Hvis man sammenligner tallene fra resten af året, er nedgangen i årets sidste kvartal betydelig mindre, end i de foregående tre kvartaler.
Det fik i går økonomi minister Elena Salgado til at tale om ”gode nyheder” for den spanske økonomi, som nu endelig ser ud til at være på vej ud af langvarig recession.
Oplysningerne fra Statistisk Institut svarer til udsigterne fra den spanske nationalbank, Banco de España, som i begyndelsen af måneden forudsagde et fald i fjerde kvartal sidste år på 0,1%.
Banken understregede dengang, at nedgangen i privatforbruget og investeringerne i det kvartal var mindre, end tidligere på året.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.