Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hård debat i kongressen

Skrevet af Pia Bruun, man, 15/02/2010 - 12:41

PP kræver at Zapatero går af.

PP kræver at Zapatero går af.

Der er lagt op til en hård debat i kongressen på onsdag, når regeringsleder José Luis Zapatero skal svare på spørgsmål fra de øvrige partier om landets økonomiske situation.

De konservative parti PP har allerede sagt det klart: Partiet ønsker at Zapatero kaster håndklædet i ringen og overlader magten til oppositionen.

Det konservative partis vicegeneralsekretær, Maria Dolores de Cospedal, sagde i går i et interview til det konservative dagblad ABC, at landet har brug for en anden regering.

Derfor vil partiet ikke støtte forslaget om en bred samlingsregering.

”Det er nødvendigt at ændre kursen. Alt andet vile være at føre indbyggerne bag lyset” sagde hun og tilføjede at hvis Zapatero ikke ved, hvordan selv kan skal løse problemerne, så tag imod det konservative forslag eller giv opgaven til en anden.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.