Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Meningsmåling: Konservativt flertal i Andalusien

Skrevet af Pia Bruun, lør, 16/01/2010 - 10:57



Det konservative parti står for første gang i landets demokratiske historie til at få flertal i det andalusiske parlament.

En ny mening...

Det konservative parti står for første gang i landets demokratiske historie til at få flertal i det andalusiske parlament.


En ny meningsundersøgelse fra analyseinstituttet IESA viser, at det konservative parti PP ville vinde det andalusiske regionalvalg, vil der blev afholdt valg nu.


Det andalusiske parlament har haft socialistisk flertal siden de første frie valg i 1982. Ved det seneste valg i 2008 fik det socialistiske parti PSOE-A på ny absolut flertal i parlamentet.


Undersøgelsen giver PP 43,2% af stemmerne, mens PSOE må nøjes med 41,6%. Det venstresocialistiske parti IU ville blive det tredjestørste parti med 7,1% af stemmerne og det lille andalusiske nationalistparti får PA 2,4%.


Det er frem for alt tvivlere og unge vælgere, som vil stemme konservativt.


Det konservative parti står til en fremgang på 4,6% i forhold til det seneste regionalvalg for to år siden, hvor PP fik 38,6% af stemmerne og 47 mandater i parlamentet, mod PSOE's 48,2% af stemmerne og 56 mandater.


Det er første gang nogensinde at en uvildig meningsmåling giver flertal til den konservative partiformand i Andalusien, Javier Arenas.


Det er også den første større opinionsundersøgelse efter magtskiftet i den socialistiske partitop i Andalusien for snart et år siden, hvor den hidtidige leder Manuel Chavez overlod sin post til Antonio Griñan.


Undersøgelsen viser oså at PP vil få flertal ved næste valg til parlamentet i Madrid i 2012.

***

Søg og find din drømmebolig på Costa del Sol til den bedst mulige pris.

Klik her for at lære den lettest tænkelige løsning at kende.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.