Vinterudsalget er startet
Skrevet af Pia Bruun, tor, 07/01/2010 - 12:01

Der er udsigt til store rabatter lige fra start. Januar udsalget er startet med rabatter på op til 70%. Årsagen er krise – og det varme vejr...
Der er udsigt til store rabatter lige fra start. Januar udsalget er startet med rabatter på op til 70%. Årsagen er krise – og det varme vejr, som har lagt en dæmper på salget af vintertøj.
Formanden for handelsforeningen i Málaga, Enrique Gil, siger at der er rigtig gode chancer for at gøre et rigtigt kup på udsalget i år.
Det er frem for alt sko og tøj, der er sat kraftigt ned. Butikkerne skal af med vinterlageret inden det bliver varmt og med halv pris er der gode muligheder for at gøre nogle gode køb.
Forbrugerforeningerne anslår at hver voksen over 16 år i Málaga vil bruge i gennemsnit 90€ på vinterudsalget.
Husk at se efter, at varen er nedsat med en før- og efterpris, at den er uden fejl og kan byttes. Det er desuden et krav at mindst halvdelen af butikkens varer er sat ned for at der kan reklameres med udsalg, som på spansk hedder ”rebajas” - ikke at forveksle med andre betegnelser som ”promoción” og ”liquidación”.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.