Fællespools på dybt vand

Share this
CORONA: Udsigten til endelig at få et tiltrængt dyp i ejendommens fællespool kan have lange udsigter, da de krævede foranstaltninger er nær ved umulige at leve op til.

Fælles svømmebassiner i urbanisationer skal begrænse kapaciteten til 30 procent, desinficeres tre gange dagligt og operere via et bookingsystem, hvis de skal have lov til at genåbne.

 

Og det får mange til at begynde at finde den hvide pil frem og rette den mod en svalende tur i poolen i sommerheden. 

 

Svært at leve op til

Mange fælles svømmebassiner vil nemlig sandsynligvis slet ikke kunne leve op til de strenge krav denne sommer, siger præsidenten for College of Property Administrators i Málaga, Alejandro Pestaña. 

 

Pestaña mener, at det for de fleste beboerforeninger vil vise sig at være meget vanskeligt at leve op til kravene, da de fleste af dem ikke har noget system til at kontrollere kapaciteten.

 

Omkostninger er et andet problem, da der ikke kun skal etableres et bookingsystem - og potentielt hyres en person til at håndhæve det - men faciliteterne skal også desinficeres tre gange om dagen.

 

Den endelige beslutning vil dog være op til de enkelte beboerforeninger, som under alarmtilstanden end ikke har kunnet mødes. Hvis de imidlertid er villige til og i stand til at opfylde kravene, kan poolen genåbne fra Fase 2, hvilket i Málaga-provinsen pt ventes at blive den 1. juni.

 

Se flere nyheder i temaet
Powered by Drupal, an open source content management system
Open source online newspaper and magazine software