Løb med de bedste venner

Share this
VIDEO: Snart er der igen hundeløb i Valencia, og her kan de fleste være med. Endnu engang er det dog et virtuelt af slagsen, men hvem ved - måske kan du redde et næsehorn...

BIOPARC Valencia organiserer nu sin niende udgave af det populære hundeløb Can-rrera.

 

Det sker i anledning af verdens-dagen for dyr, der har til formål at sætte fokus på behovet for at bevare miljøet og beskytte dyr.

 

Der er nu åbent for tilmelding til årets virtuelle udgave af Can-rerra-løbet i Valencia, som har til formål at styrke bevidstheden om beskyttelse af dyr og miljø. Det er et løb for hunde og deres ejere. 

 

Overskuddet går gennem BIOPARC Foundation til det unikke projekt "Canine Squadron", der kæmper for bevarelse af næsehorn. 

 

Den niende udgave af Can-rerra bevarer det virtuelle format, indtil pandemien bliver erklæret for overstået. Deltagelsen er derfor blevet forenklet og gjort så let som muligt, da det eneste, du skal gøre, er at gå ind på BIOPARC’s hjemmeside og tilmelde dig. Det koster seks euro pr. person. 

 

Fristen er blevet forlænget til slutningen af oktober, og alle, der tilmelder sig, vil modtage en T-shirt og et tørklæde til deres hund samt gaver fra de samarbejdende virksomheder. 

 

"Løbstasken" kan afhentes ved BIOPARC-billetkontorerne fra fredag den 22. om eftermiddagen. Leveringstiderne for materialet er i weekenden fra klokken 14 til 17 og fra mandag til fredag fra klokken 10 til 17. 

 

Tilmelding skal ske via BIOPARC Valencias hjemmeside inden udgangen af oktober.

 

Klik her for tilmelding

 

 

Deltagerne opfordres til at dele et billede eller en video med deres hund på sociale netværk under hashtagget #9CanrreraValencia og send desuden billedet for at komme med i den 9. CAN-RRERA-video. Send billeder til: comunicacion@bioparcvalencia.es

 

Kaffe og smil på læben

Hører du til dem, der nyder sport, men primært som tilskuer, er dette løb under normale omstændigheder i den helt hyggelige ende af skalaen, så her kommer lidt en anbefaling, du kan gemme til, når pandemien er overstårt. 

 

Så kan man nemlig sætte sig på en fortovs-café og nyde smilende folk i alle aldre, højder og drøjder på tur med deres firbenede venner. 

 

Se bare videoen her fra et af de tidligere år, hvor corona stadig kun var noget, man drak:

 

 
Se flere nyheder i temaet
Powered by Drupal, an open source content management system

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software