Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

14 år og 140 km/t

Skrevet af Pia Bruun, ons, 11/08/2010 - 10:32

Samfund og Politik

Lokalpolitiet i Málaga kom på en farlig opgave, da en patruljevogn lørdag nat skulle forsøge at indhente en Audi A6, som drønede rundt i Màla...

Lokalpolitiet i Málaga kom på en farlig opgave, da en patruljevogn lørdag nat skulle forsøge at indhente en Audi A6, som drønede rundt i Màlaga Centrum med 140 km/t.

Men Audiens høje fart var ikke det mest overraskende under politiet jagt i byens smalle gader. Det viste sig at føreren af bilen var en dreng på 14 år.
Drengen er nu anklaget for at tage sin fars bil uden tilladelse, og for at have kørt groft uansvarligt.

Den 14-årige var kørt fra Torremolinos til Cerrado de Calderón, og derefter derfra til centrum af Málaga. Der er tale om en strækning på mindst 50 km.

Det var drengens far, der selv adviserede politiet. Ved brug af GPS lykkedes det betjentene at lokalisere bilen, der på det tidspunkt var nået til Málaga.

Drengen er nu sigtet for fire forbrydelser:
Tyveri af et køretøj, ulydighed mod de retshåndhævende myndigheder og to påståede forbrydelser mod trafiksikkerheden, nemlig at køre bil uden kørekort og hensynsløs kørsel.

Det er ikke første gang, den slags sker. For et år siden måtte en patruljevogn i Estepona følge efter en 14-årig dreng, der havde taget sin fars bil, for at køre til havnebyen Algeciras, der ligger 54 km. fra familiens bopæl.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.