Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

18 kvæstet i haglvejr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 02/05/2013 - 11:27

Vejr og natur


Et usædvanligt kraftigt haglvejr over den nordøstlige del af Segovia har såret 17, mens en blev alvorligt kvæstet og måtte hastes til sygeh...

Et usædvanligt kraftigt haglvejr over den nordøstlige del af Segovia har såret 17, mens en blev alvorligt kvæstet og måtte hastes til sygehus med helikopter.

 

Uvejret varede kun en time, men forårsagede fem færdselsulykker. I alt var 60 biler involveret, og flere bilister blev ilde tilredt. Haglvejret startede tirsdag klokken 14.49 varede frem til klokken 16.16, skriver Europa Press.

 

Efter at have raseret i Segovia fortsatte uvejret ind over Alicante i Valencia, hvor der ikke er sket skader, men indbyggerne blev noget overraskede over at se et tykt lag ”sjap” i gaderne. I Vilafranca blev huse og gader dækket helt til af en blanding af sne og sjap. I Tous faldt der 17 mm på bare 40 minutter og det gik hårdt ud over blomme og fersken-høsten.

 

I Alicante ødelagde uvejret resten af ”nisperos” høsten, men der skete ellers ingen materielle eller personskader.

 

Mildere vejr på vej

Vejret torsdag klokken 15:00

 

Men meget tyder på, at der bliver længere mellem regn, sne og haglvejr fra nu af. Hele den sydlige del af landet har fået forår med sol, og temperaturerne går stødt opad. Den nordlige del af landet må dog fortsat væbne sig med tålmodighed, og her må indbyggerne stadig have paraplyen med sig, når de skal ud.

 

I resten bliver det mest tørt, selv om der kan komme en byge i ny og næ.

 

På Costa del Sol kommer temperaturen til at ligge på mellem 12 og 18 grader, vekslende skydække og kun enkelte byger. Costa Blanca får mest solrigt og tørt vejr, og mellem 12 og 16 grader, men fra næste uge er der varmere vejr på vej.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.