2000 ofre for jordskælv
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/05/2011 - 11:44

Krimi og katastrofe
Hærens Nødtjeneste har fået ordre til at oprette en fælleslejr med plads til 4.000 ofre for jordskælvet i Murcia sidste uge.
Hærens Nødtjeneste har fået ordre til at oprette en fælleslejr med plads til 4.000 ofre for jordskælvet i Murcia sidste uge.
Der er indtil videre registreret godt 2.700 personer i de tre lejre, der er oprettet rundt omkring i byen, men det reelle tal har snarere ligget omkring de 7.000 personer, fremgår det af gratisavisen 20 Minutos.
Skruppelløse gratister
Spaniens forsvarsminister, Carme Chacon, som har indkaldt ekstra mandskab for at genoprette ro og orden, advarer personer, som forsøger at udnytte situationen til egen fordel. Ifølge nye oplysninger har tilgangen af jordskælvsramte personer, som beder om mad og hjælp, været markant stigende i løbet af de seneste dage, og man gisner derfor om, at ikke nødlidende udnytter situationen til at spise gratis.
35 nye skælv - indtil videre...
Flere tusinde indbyggerne har siden jordskælvet onsdag aften valgt at tilbringe nætterne under åben himmel af frygt for flere, voldsomme rystelser i området.
En stor del af Lorcas gamle bydel ligger delvist i ruiner. Værst ramt er kirker og historiske bygninger, hvilket blandt andet betød, at søndagens gudstjenester måtte holdes i det fri.
Indbyggernes frygt for en ny katastrofe er ikke helt ubegrundet. Siden onsdagens to kraftige jordskælv på henholdsvis 4,4 og 5,1 har der været hele 35 jordskælv målt til mellem 0,4 og 2,7.
Skader for 70 mio
Ifølge de foreløbige opgørelser er der sket skader for mindst 70 millioner euro, og der vil gå mindst et år, før situationen i Lorca er normaliseret.
Staten har foreløbig forpligtet sig til at betale 18.000 euro i erstatning til pårørende til dødsofre og til personer, som er blevet livsvarigt skadet under jordskælvet.
Der kommer til at gå op til et år, før situationen er normaliseret i den smadrede by - og det forstår man jo godt, når man ser på dette før/efter-billede
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.