Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

250 lig glemt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 20/05/2014 - 10:30

Sundhed & sygdom


Skrappe billeder af 250 lig smidt tilfældigt i kælderen på anset universitet har vagt vild forargelse. El Mundo beskriver sceneriet som ”et...

Skrappe billeder af 250 lig smidt tilfældigt i kælderen på anset universitet har vagt vild forargelse. El Mundo beskriver sceneriet som ”et mareridt, et ægte rædselskabinet som taget direkte ud af den populære zombie-serie The Walking Dead”. Ledelsen er dog mest forarget over de hemmelige optagelser.

 

De døde kroppe, der er rester fra rester fra de studerendes retsmedicinske eksperimenter, var stablet op i kælderen hos de studerende på Anatomi og Embryologi-afdelingen på Madrids Complutense Universitet, Anatomía y Embriología Humana II.

 

Stakke af lig

Organerne, der er doneret til universitetet i forskningsøjemed, lå smidt hulter til bulter i et rum på omkring 30 kvadratmeter, skriver dagbladet El Mundo i sin afsløring af sagen.

 

Avisen har bragt billeder af et par af umærkede, sorte fødder, der var stillet på låget på en skraldespand, og billeder af forskellige kropsdele, der flyder rundt omkring i kælderen.

 

Nogle billeder viser hele stakke af mumificerede lig på en hylde.

 

Universitetsledelsen afviser, at der er tale om noget ”uhumsk”.

 

"Brandmester" på førtidspension

- Det er helt i orden. Det daglige opsyn er i orden, og der er ikke nogen sundhedsmæssig risiko, siger afdelingsleder Ramón Mérida, som fortæller, at nogle af organerne har været opbevaret i kælderen i op til fem år.

 

- Personen, der tog sig af kremering af de brugte kropsdele, gik på førtidspension i december, og vi har ikke kunnet ansætte en ny, da arbejdstilsynet mener, at ovnen er i dårlig stand, forklarer Mérida.

 

Ifølge tilsynet udsender ovnen, der blev installeret i 1991 og altså snart er 24 år gammel - giftige gasser. Der er også problemet med de generelle arbejdsforhold i kælderen. Men afdelingslederen afviser enhver snak om sundhedsfare.

 

- Inficerede organer bliver forbrændt straks, forklarer han.

 

- Den tjenestemand, der gik på pension i december, bruger fortsat 40 dage om året på at rydde op og brænde resterne. Alt overskydende bliver sendt til andre ovne, siger lederen.

 

Ledelsen sur på avisen

Universitetetsledelsen har taget løbeskoene på og reageret hurtigt på El Mundos afsløringer. Der er åbenbart allerede nu fundet en løsning på problemet, og at et begravelsesfirma fremover vil tage sig af de overskydende kropsdele.

 

Billederne i El Mundo giver dog et forvrænget billede af virkeligheden, oplyser universitetet i en erklæring, hvori man også kritiserer, at billederne er taget i hemmelighed på et meget ”afgrænset område”.

 

Billederne af "mumier " er tørrede kropsdele, der ikke kan brændes med det samme, fordi de indeholder kemiske stoffer, oplyser universitetet.

 

Universitetets Anatomi-afdeling understreger, at ”alle protokoller bliver korrekt efterlevet, men at der er indledt en undersøgelse af sagen”.

 

Ingen regler for opbevaring

Ifølge Det Spanske Anatomi Samfund er der dog ingen reelle retningslinjer for opbevaring af organer doneret til videnskaben.

 

Madrids sundhedsafdeling har direktiver for begravelser, organdonation og behandling af lig, men Undervisningsafdelingen hævder, at ”universiteter er uafhængige institutioner, og dermed uden for kravet om kontrol”.

 

Complutense Universitetet modtager årligt omkring 50 nye lig til videnskabelig forskning, og tallet er stigende. Kriseramte mennesker vælger nemlig i stadigt stigende grad at donere kroppen til videnskaben for at undgå begravelsesomkostninger, skriver El País. 

 

Advarsel om stærke billeder

 

Kommentarer

Og vi - som har overvejet at donere vore kroppe til forskning! Det er droppet nu!

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.