25.000 boliger skal rives ned
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/01/2012 - 11:58
Bolig Samfund og Politik
Den andalusiske regering vedtog i går et dekret, som med et enkelt pennestrøg vil legalisere hen ved 250.000 ulovlige boliger i Sydspanien.
Den andalusiske regering vedtog i går et dekret, som med et enkelt pennestrøg vil legalisere hen ved 250.000 ulovlige boliger i Sydspanien.
Men, der er også et men. Omkring hver tiende ejendom vil ikke kunne indordne sig under vedtægterne i den andalusiske planlægning og vil derfor blive revet ned. Det skriver dagbladet La Opinión de Málaga.
Det nye dekret giver mulighed for en legalisering eller ”anerkendelse af eksisterende ulovligt byggeri inden for rammerne af loven om byplanlægning af Andalusien - afhængigt af særlige omstændigheder og juridiske forhold”, fremgår det af dagbladet.
Dekretet skelner mellem tre kategorier: Isolerede bygninger, byområder og landdistrikter.
Ti procent skal ned
80 procent af husstandene vil uden større besvær blive godkendt i henhold til bestemmelserne i det nye dekret. Ti procent vil have brug for juridisk bistand for at blive legaliseret, og de resterende ti vil blive revet ned. Det gælder især for de huse, der er ulovligt opført i grønne og beskyttede områder.
Dekretet er et forsøg på at tilpasse lovgivningen den fysiske virkelighed. Det er kun et spørgsmål om, hvor grænserne går, siger formanden for det andalusiske byggeudvalg, Josefina Cruz til vedtagelsen af det omdiskuterede dekret.
- Dekretet må dog ikke betragtes som en vilkårlig legalisering af alt ulovligt byggeri. Det er nu op til de lokale myndigheder at studere hver enkelt sag, siger udvalgsformanden.
Dekretet skal også sikre, at tusindvis af boligejere får adgang til elektricitet og vand ved ansøgning om en ibrugtagningstilladelse, ”Licencia de Ocupación”.
Tilladelsen kan søges, hvis byggeriet indordner sig under vedtægterne i den regionale planlægning og opfylder minimumskravene til beboelse og sikkerhed - uanset om der er givet byggetilladelse eller ej.
Ordningen gælder også for byggerier, der ikke umiddelbart kan indordnes under planloven, men som var lovlige, da de blev opført, og for alle de ejendomme, der er opført før 1975, hvis der ikke er sket ændringer i deres karakteristika.
Kan måske også interessere dig
Demografisk chok: Sådan ser den spanske befolkning ud om 50 år
Spanien i 2076: Fire ud af ti vil være født i udlandet.
Dansk sæddonor gav kræft-gen videre til over 200 børn – 35 bor i Spanien
Keld fik 210 børn i 14 lande: Nu slår 19-årig datter alarm om dødelig genmutation.
Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?
Guds Bro er på listen over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















