Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

286 alko-bøder og færre prostituerede

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/09/2014 - 01:00

Samfund og Politik


Kolde øl i solskin - det kan blive en dyr fornøjelse! I hvert fald hvis du slentrer rundt i gaderne eller sidder med den på stranden i Palma ...

Kolde øl i solskin - det kan blive en dyr fornøjelse! I hvert fald hvis du slentrer rundt i gaderne eller sidder med den på stranden i Palma de Mallorca.

 

Politiet har i løbet af de seneste tre måneder udstedt 286 bøder for at drikke alkohol på offentligt område.

 

Det har givet 18.000 euro i kommunekassen.

 

Mindre tis, sprut, mad og larm

Hovedparten af synderne har valgt at betale på stedet, siger stedfortrædende borgmester Alvaro Gijón til lokalavisen Diariodemallora.es. Gijón hævder, at siden dekretet trådte i kraft i juni i år, er problemerne med drukfester på stranden taget kraftigt af.

 

På den centrale plads, Platja de Palma, er der siden juni rejst 574 sager om ulovligt salg af spiritus og mad på stranden. Men det er ikke det eneste, der bliver slået ned på nu. Der er også rejst 688 sager om ulovligt salg af souvenirs og 538 sager om ulovlige massage.

 

Der er også rejst 20 sager om ulovlig urinering i gaden, syv for at smide dåser, 99 for at tage glasflasker med på stranden og 18 for at spille for høj musik. Endelig er der rejst 71 sager for andre uciviliserede, men ikke nærmere specificerede, lovovertrædelser, skriver avisen.

 

Eneste sexkunde var skandinav

Der er beslaglagt 17.000 kopisolbriller, 6.000 armbånd, 5.000 drikkevarer, 2.200 solhatte og 550 fødevareprodukter.

 

Den kommunale talsmand understreger også, at omfanget af prostitution er faldet betydeligt. Der bliver ikke givet bøder til de prostituerede, men til deres kunder, ligesom man kender det fra Sverige.

 

Den eneste kunde, der hidtil har fået bøde, var en skandinavisk turist.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.