Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

30 provinser i beredskab

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/03/2012 - 11:29

Vejr og natur


Efter tre måneders intens tørke åbnede himlens sluser sig på vid gab i går. I Madrid og flere andre centrale regioner sneede det, og nogle ...

Efter tre måneders intens tørke åbnede himlens sluser sig på vid gab i går. I Madrid og flere andre centrale regioner sneede det, og nogle steder faldt der helt op til 91 mm. nedbør på ganske få timer.

 

 

Det vinter-agtige forårsvejr, som har fået temperaturen til at styrtdykke over hele landet, fortsætter i dag, hvor nu 30 provinser er i forhøjet beredskab på grund af udsigt til sne og glatføre.

 

Vand-park?

 

Værst ramt er Nord- og Midtspanien, hvor der kommer sne i højder over 700 m.

 

En lastbilchauffør overvejer, om det er værd at fortsætte

 

Vild forårsregn

Costa Blanca blev i går ramt af et voldsomt regnskyl. I Valencia Kommune faldt der mellem kl. 04 og kl. 18 godt 30 mm. nedbør, mens der i byerne Oliva og Barx blev registreret henholdsvis 79 og 73 mm. Andre steder i området meldes der om hele 91 mm. på ganske kort tid.

 

Nogle steder skyllede baghaver nærmest væk

 

I Alicante måtte redningsmandskab rykke ud for at hjælpe nødstedte bilister, som var blevet overrasket af de enorme mængder vand, og i Torrevieja blev det besluttet at spærre for adgangen til strandene i La Zenia, Campoamor og Playa Flamenca på grund af uvejret.

 

En meget beslutsom cyklist...

 

To der blev overraskede af en 'bette' bølge ved Paseo Nuevo i San Sebastián

 

I Xàbia blev der spærret for adgangen til Avenida de la Libertad og til Dels Camí Tamarits, hvor gaderne stod fuldstændigt under vand, da kloakkerne ikke kunne klare den voldsomme mængde nedbør, der faldt i løbet af få timer.

 

Nogle træer måtte give op

 

Det våde vejr fortsætter frem til i eftermiddag, hvorefter der kommer nogen opklaring.

 

Nogle steder, som på denne skole, regnede det også indenfor

 

På trods af de mange skader, som regnen har voldt, er der nogle, der holder humøret oppe

 

Sne i Sydspanien

Også i Sydspanien er det som om vinteren er kommet lidt igen. I La Axarquía i Málaga Provinsen var toppen af bjergkæden Tejeda, Almijara og Alhama i går dækket af et fint lag sne, som tydeligt kunne ses fra kysten.

 

I Madrid blev der skovlet større mængder sne

 

På motorvejene så de hvidt...

 

På toppen af La Maroma, der ligger i 2.068 meters højde, lå der i går morges en del sne, som dog ventes at forsvinde, efterhånden som solen får fat igen i løbet af dagen.

 

De hvide toppe på Sierra Nevada ses her i baggrunden

 

Men ikke alle er kede af, at sneen er vendt tilbage

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.