Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

30.000 immigranter på vej

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 18/02/2014 - 10:35

Samfund og Politik

Gummikugler hagler ned over afrikanske immigranter, der forsøger at svømme over grænsen til Spanien. Det var de heldige, for 15 andre omkom i...

Gummikugler hagler ned over afrikanske immigranter, der forsøger at svømme over grænsen til Spanien. Det var de heldige, for 15 andre omkom i havet, inden de nåede til grænsevagternes kugleregn. Alligevel venter tusindvis stadig på en chance for at flygte til Spanien.

 

Omkring 30.000 afrikanske immigranter har slået lejr uden for de spanske kolonibyer Ceuta og Melilla i håb om at kunne komme over grænsen på et eller andet tidspunkt.

 

Det mener kilder fra det spanske grænsepoliti, der holder et skarpt øje med bevægelserne på den marokkanske side af grænsen.

 

Hårdkogt grænsepoliti

Oplysningerne kommer efter at hundredvis af immigranter i forrige uge forsøgte at komme ind til den spanske koloniby Ceuta.

 

Mindst 15 omkom, da de forsøgte at svømme ind over grænsen til spansk territorium. At tyder på, at det spanske grænsepoliti forsøgte at afværge invasionen ved at affyre skud med gummikugler.

 

Skyderiet er siden blevet kraftigt kritiseret fra flere sider, deriblandt fra EU.

 

Større problemer end gummikugler

Ceutas konservative parlamentsmedlem, Francisco Márquez forsvarer politiets handling og kritiserer Europa-Kommissionen for ikke at erkende forholdene i området.


- I burde være mere bekymret over grænsen, end over at der bliver brugt gummikugler, siger han.

 

Udtalelsen kommer, efter at EU's kommissær for Indre Anliggender, svenske Cecilia Malmström, sidste uge satte spørgsmålstegn ved, om det spanske grænsepoliti har overtrådt europæisk lovgivning og menneskerettighedskonventionen med sin hårdhændede behandling af de afrikanske immigranter.

 

Fosser ind fra Afrika

Men her er spanske Francisco Márquez langt fra enig.

 

- Europa må indse, at vi har brug for et større engagement for at afværge at tusindvis af immigranter boarder Spaniens grænse – det er EU's ydre grænse, lad os ikke glemme det.  Der er nogen, der taler om at åbne grænserne, men det er ikke realistisk for EU vil ikke kunne klare den strøm af indvandrere, der fosser ind fra Sahara og det sydlige Afrika - det ville være umuligt, siger Márquez i en offentlig erklæring.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.