49-årige Eugenia blev årets 36. offer for partnerdrab
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/11/2025 - 08:21
Krimi
Alt for få anmelder voldelige mænd.
Kvinde blev dræbt i går af sin partner i Zaragoza. Manden selv er indlagt.
Eugenia, der er mor til en voksen datter, er det første offer for partnerdrab i Aragón i år.
Hvis manden bliver kendt skyldig vil Eugenia være kvinde nummer 1.331, der har mistet livet til sin partner eller ekspartner, siden man begyndte at føre statistik over den slags i 2003.
Ingen tidligere anmeldelser
Regeringsdelegeret mod kvindevold har bekræftet, at gårsdagens drab har misogyn karakter. Der var ingen tidligere anmeldelser for vold mod den 62-årige mand, som nu er anholdt. Eugenia blev dræbt af knivstik i sin egen bolig.
Det var en nabo, der ringede efter politiet efter at have hørt skrig inde fra lejligheden. Men hjælpen kom for sent frem.
Der er ingen forudgående volds-anmeldelser mod den nu anholdte mand.
I 77,8 procent af årets 36 drab har der ikke været indgivet anmeldelser forud for drabene.
Både Eugenia og den formodede gerningsmand – som nu er indlagt på hospital efter at have indtaget et giftigt stof – var spanske statsborgere. Det samme gælder for 61,1 procent af de kvinder, der er dræbt af deres partnere eller eks-partnere i år, og deres angribere.
Opfordring til at søge hjælp
66,7 procent af dette års ofre blev dræbt af deres nuværende partnere, mens 33,3 procent blev dræbt af en eks-partner.
I 80,6 procent af tilfældene boede parret stadig sammen.
Telefon 016 yder assistance til alle ofre for kvindevold døgnet rundt på 53 forskellige sprog. Det samme kan ske via e-mailen 016-online@igualdad.gob.es. Der ydes også support via WhatsApp på nummer 600000016, og mindreårige kan henvende sig til Fundación ANARs telefon 900 20 20 10.
I en nødsituation skal man ringe til 112 eller til Nationalpolitiet (091) eller Guardia Civil (062). Hvis det er umuligt at foretage et opkald, kan man bruge appen ALERTCOPS til at sende en alarm med geolokalisering til politiet.
Kan måske også interessere dig
Politiet lukker ned for omfattende piratsalg i turistområder på Mallorca
VIDEO: 12 personer anholdt efter beslaglæggelse af 30.000 falske mærkevarer.
AENA om Ryanair: Hykleri, afpresning, toppen af uærlighed og dårlig stil
Heftig modreaktion fra den spanske lufthavnsoperatør. Hvad mener du?
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















