51 mistede livet i trafikulykker i jule- og nytårstrafikken
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 08/01/2025 - 10:40
Fly & trafik
Ualmindelig stor andel af mænd blandt ofrene.
20,8 millioner langdistancerejser blev registreret hen over jul og nytår, og det er en stigning på otte procent i forhold til samme periode sidste år.
Den særlige jule- og nytårstrafik startede klokken 15:00 den 20. december 2024 og varede indtil midnat den 6. januar 2025. I alt mistede 51 mennesker livet i 48 dødsulykker.
I forhold til at sammenligne med sidste jul, er det lidt vanskeligt, da varigheden af perioden ikke altid er ens og afhænger som bekendt af, hvordan helligdagene falder. På den måde er julen 2019/2020 den seneste, der er sammenfaldende med hensyn til dage og derfor relativt sammenlignelig. Dengang var der 57 omkomne fordelt på 52 dødsulykker, så selvom det lyder voldsomt med 51 omkomne i julen 2024/2025, er der dog tale om en forbedring - særligt i betragtning af, at der er mere trafik i dag.
Det mest bemærkelsesværdige ved ulykkesfrekvensen for denne særlige operation er, at antallet af dræbte på almindelige veje er faldet med 10 procent, mens det på motorveje og motortrafikveje er steget med 63 procent.
I forhold til transportmiddel er antallet af dræbte fodgængere denne jul steget til 10 i forhold sidste juls fem, men ser vi det i forhold til den mere direkte sammenlignelige jul 2019/2020 er antallet faldet med én.
Antallet af dræbte i varebiler landede på otte i forhold til sidste års to. Julen 2019/2020 omkom fem.
Det skal bemærkes, at halvdelen af dødsfaldene blandt fodgængere skete på høj kapacitets-veje. På den anden side faldt antallet af dræbte i biler (fra 23 til 15) og på motorcykler (fra otte til seks).
Afkørsel er den ulykkestype, der har kostet flest liv med en andel på 45 procent (23), hvilket er det samme tal som i julen 2023/2024. På den anden side faldt antallet af frontale kollisioner med 38 procent og seks færre dræbte.
Hvem omkom?
Ofrene tæller flest i aldersgruppen 25 til 34 år, nemlig 12 ofre, svarende til 24 procent af det samlede antal, hvilket er en stigning på fire personer i forhold til den foregående periode.
Dødsfald i aldersgruppen 65 år og derover udgør 22 procent (11) af det samlede antal, hvilket er det samme som i julen 2023/2024.
Mænd tegnede sig for hele 88 procent (45) af dødsfaldene. Procentandelen af mandlige ofre er steget 15 procentpoint på et år.
Med hensyn til brugen af sikkerhedssystemer brugte 11 af de dræbte ikke sikkerhedsudstyret på ulykkestidspunktet: Otte bilister og tre varevognsførere.
Værste dage og regioner
I henhold til ulykkestidspunktet var den sorteste dag den 20. december med otte dræbte. Eneste dag med nul dødsofre var den 31. december.
I forhold til ulykkessteder var Catalonien den regionen, men flest dødsofre i juletrafikken, da man tegner sig for hele 20 procent, svarende til 10 døde, og det på trods af, at regionen slet ikke er regnet med i DGT’s opgørelse over, hvor juletrafikken skulle blive værst.
Andalusien kommer ind som en trist to’er med ni omkomne, svarende til 18 procent, men netop den sydspanske region stod for anslået 22 procent af den øgede trafik, så det er mere forståeligt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.