53.000 biler tilbagekaldt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/04/2013 - 11:10
Fly & trafik
Japanske bilproducenter af Toyota, Nissan, Honda og Mazda har tilbagekaldt op mod 3,4 millioner biler til en revision af bilernes air-bag. I Spa...
Japanske bilproducenter af Toyota, Nissan, Honda og Mazda har tilbagekaldt op mod 3,4 millioner biler til en revision af bilernes air-bag. I Spanien gælder det 53.615 biler, oplyser Europa Press.
Fejlen er fundet i air-bags fra den japanske producent Takata Corp, der fremstiller komponenter til biler.
I de berørte biler kan der være en fejl i forbindelse med den automatiske oppustning, hvorved airbag'en ikke fungerer korrekt i tilfælde af en ulykke.
Hovedparten af de berørte biler i Spanien er fra Nissan med 34.919 solgte modeller af mærkerne Almera, Tino, Terrano II, Patrol, X-Trail, Pathfinder og Navara, der er fremstillet i perioden fra 2000 til 2004.
For Toyotas vedkommende drejer det sig om 16.900 biler fra serien Avensis, Avensis Verso, Corolla, Yaris og omkring et hundrede biler af typen Lexus SC430.
Udskiftningen af airbag'en er gratis for kunden, og ifølge den japanske bilproducent har der ikke været ulykker eller dødsfald i forbindelse med fejlen, og der er derfor kun tale om en præventiv foranstaltning.
Kan måske også interessere dig
Jetfuel Barometret
Få overblikket over fremtidens flymuligheder Spanien-Skandinavien.
Marta Ortegas opskrift på succes og balance i livet
Formanden for Inditex om sine bærende værdier.
Spaniens gastronomiske skatkammer er netop blevet udvidet
VIDEO: Nye Michelin-stjerner er i guiden for 2026, så det er med at booke nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















