80 byer på barrikaderne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/05/2012 - 10:21
Samfund og Politik
Titusindvis af spaniere går i dag på barrikaderne for at protestere mod regeringens arbejdsmarkedsreform, sociale nedskæringer og stigende af...
Titusindvis af spaniere går i dag på barrikaderne for at protestere mod regeringens arbejdsmarkedsreform, sociale nedskæringer og stigende afgifter.
Landets fagbevægelse har indkaldt til 1. maj demonstrationer i 80 spanske storbyer. Under sloganet ”Quieren acabar con todo” (de ønsker at gøre en ende på det hele) lægger landets to store fagforbund op til et meget varmt forår, når det gælder demonstrationer og protester mod regeringens reformpolitik.
I Madrid har fagforbundene CCOO og UGT i samarbejde med 'Den europæiske Platform til Forsvar af Velfærdsstaten' mobiliseret foreninger og partier, som kritiserer regeringens politik.
På grund af regeringens nedskæringer ventes der i år langt flere deltagere i demonstrationerne.
Rekord arbejdsløshed
Maj-demonstrationerne finder i år sted på et tidspunkt, hvor Spanien er på vej mod en uhørt høj arbejdsløshed på 25 procent.
Den internationale arbejderbevægelse OIT (AI) mener, at vi skal helt frem til 2016, før der atter kommer gang i beskæftigelsen i Spanien. I sin seneste analyse af forholdene på det spanske arbejdsmarked foreslår organisationen, at regeringen øger sin støtte til landets små- og mellemstore virksomheder, der, statistisk set, skaber langt flere arbejdspladser end store virksomheder.
Anholdelser og nægtelse af indrejse
Demonstrationerne i Spanien finder sted samtidig med optakten til afholdelse af den Europæiske Centralbanks halvårsmøde, som finder sted den 3. og 4. maj i Barcelona. Mindst 10 personer blev i går anholdt og 18 blev nægtet indrejsetilladelse til Spanien i forbindelse med ophævelse af Schengen-aftalen, som betyder, at der er genindført kontrol ved grænseovergangene til Frankrig.
Græske tilstande
Demonstrationer slutter ikke i dag. Der er varslet i massevis af demonstrationer og strejker i hele maj mod nedskæringer og afgiftsforhøjelser.
Læs hvornår i artiklen: Spanien får 'græske tilstande'
Kan måske også interessere dig
″Jeg bliver siddende til 2027 og længere endnu″
Kampklar Sánchez slår dagsordenen fast efter interne svipsere.
Det tabte Spanien vækkes til live
Prado-museet viser unik serie af 1800-tallets spanske traditioner.
Sol og sommerhede skriger på kølige dyp i naturpools
Ahhh! Findes der noget bedre end en kold dukkert i ferskvand midt i sommerens hede?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















