Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

80 km/t = Mishandling af bilister

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/07/2011 - 11:42

Samfund og Politik


Kommunerne på Costa del Sol raser over nedsættelse af hastigheden på motortrafikvej A-7 på Costa del Sol. På strækningen mellem Fuengirola...

Kommunerne på Costa del Sol raser over nedsættelse af hastigheden på motortrafikvej A-7 på Costa del Sol. På strækningen mellem Fuengirola og Estepona er hastigheden sat ned til 80 km/t.

 

- Det kan ikke være rigtigt, at man sætter hastigheden ned samtidig med, at afgifterne på betalingsmotorvejen bliver sat op, siger repræsentanter for Marbella og Estepona Kommune, som nu gør fælles front mod Udviklingsministeriets beslutning.

 

De konservativt styrede kommuner er overbeviste om, at nedsættelsen af hastigheden kun har til formål at øge indtægterne til statskassen gennem et stigende antal fartbøder til de bilister, der er vant til at køre 100 km/t.

 

- Det mindste, man kan gøre, er, at fritage bilister for at betale motorvejsafgift på strækningen forbi San Pedro, siger Marbellas borgmester, Angeles Muñoz.

 

Partiet vil nu foreslå, at motorvejsafgiften helt ophæves på strækningen mellem Málaga og Estepona, indtil vejarbejdet er færdigt.

 

Nedsættelsen af hastigheden på motortrafikvejen sker kort efter, at regeringen besluttede at genindføre 120 km/t på landets motorveje.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.