Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Abortlæge skal betale børnepenge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/05/2012 - 11:06

Sundhed & sygdom


Det kan blive en rigtig dyr sag, hvis der 'smutter' noget under et abortindgreb.

Det kan blive en rigtig dyr sag, hvis der 'smutter' noget under et abortindgreb.

 

En dommer har dømt en gynækolog til at betale børnepenge til et ”uønsket” barn, efter en mislykket abort på en klinik i Palma de Mallorca, oplyser dagbladet Diario de Mallorca.

 

Barnepenge i 25 år

Dommeren fastslår, at lægen skal betale for barnets leveomkostninger og uddannelse, hvilket svarer til 978 euro – om måneden – indtil barnet fylder 25 år. Dommen bekræfter, at barnets mor havde gjort alt, ”hvad der er muligt”, for at afbryde svangerskabet i tide, og at hun derfor ikke kan blive pålagt at betale for omkostningerne til ”barnets tarv”.

 

Gravid efter abort

Kvinden henvendte sig på klinikken i april 2010 for at få foretaget en abort. To uger efter indgrebet vendte kvinden tilbage for at få foretaget en kontrolundersøgelse og fik her at vide, at alt var fint, og at aborten var forløbet godt.

 

Men tiden gik, og tre måneder senere kunne kvinden mærke, at der var noget galt.

 

Hun henvendte sig til klinikken for at høre, om hun var blevet gravid - igen – og fik så at vide, at hun var 22 uger henne sit oprindelige svangerskab, og at det på det fremskredne stadium var umuligt at gennemføre en ny abort.

 

Kæmpe-erstatning

Men dommerens afgørelse stopper ikke ved godtgørelsen på de 978 euro om måneden.

 

Klinikken skal i tillæg betale en ”moralsk skades-kompensation” til kvinden på 420.000 euro, som et resultat af "uagtsomhed" på klinikkens praksis.

 

Den uheldige læge, der foretog indgrebet, er dog forsikret for ”eventuelle fejlindgreb” og erkender sit ansvar for det mislykkede indgreb.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.