Admiralen: Et komplekst scenarie for forhandling

Vi har tidligere citeret Admiral Juan Rodríguez Garat for hans indsigt i tidligere kriser. Denne artikel  er et referat af  hans seneste udtalelser i Canal 24 Horas

Admiral Juan Rodríguez Garat, der er kendt for sin skarpe strategiske indsigt, tegner et billede af en konflikt, hvor vejen tilbage til forhandlingsbordet er blevet ekstremt besværlig. Hans hovedpointer kan opsummeres i følgende punkter:

Modstandskraft vs. Militær overmagt

Garat påpeger, at selvom Israel og USA er teknologisk og militært overlegne, har Iran en evne til at modstå angreb næsten på ubestemt tid. Han advarer mod den tro, at massive bombninger alene vil føre til regimets fald eller en overgivelse. Iran har ifølge admiralen "ingen intentioner om at give op", selvom de ikke kan vinde en direkte konventionel krig mod USA.

Fælden ved "Regimeskifte"

Admiralen er skeptisk over for strategien om at fremtvinge et regimeskifte udefra. Han drager paralleller til tidligere konflikter som Vietnam, Afghanistan og Irak og advarer om, at en krig i Iran kan ende som en endeløs sump. Han mener, at presset for et regimeskifte i Teheran er en del af en politisk propaganda, som i virkeligheden kan gøre forhandlingsscenariet endnu mere fastlåst.

Den manglende fredsplan

Det mest kritiske punkt i Garats analyse er fraværet af en reel diplomatisk vej frem. Han beskriver det nuværende scenarie som "kompliceret", fordi de foreløbige forsøg på våbenhvile ikke er fulgt op af politiske aftaler. Han bemærker, at hvis kravet fra vestlig side er Irans betingelsesløse overgivelse eller totale opgivelse af deres atomprogram uden modydelser, så vil situationen forblive fastlåst. Han kalder det en kamp mellem "en elefant og en ørn", hvor ingen af parterne reelt kan vinde en total sejr.

Eskaleringsrisiko og civilbeskyttelse

Garat vurderer, at hverken Israel eller Iran har en interesse i at nå det absolutte yderpunkt, hvor civile tab i stor skala bliver målet. Han mener, at begge parter i øjeblikket tester hinandens grænser, men at de strategiske omkostninger ved en fuldskala krig er så høje, at det stadig fungerer som en form for afskrækkelse.